mandag den 29. september 2014

DKK Ribe

Campingvognen blev pakket og afsted over Fyn til Ribe Hundevenner. Turen tog dog lidt længere tid end planlagt, men vi havde alligevel fået en god ide, da vi havde hørt i radioen og læst på FB, at der var monster kø på Fyn.. .så vi kørte af motorvejen og kørte på landevejen. Det var nu meget hyggeligt og vi kørte hele tiden. Vi nåede at komme på plads inden det blev alt for mørkt, og jeg fik endda også sat stævnetelt op. Det er vist meget godt, at man næsten kan det i mørke..;o))  
 Dette var årets sidste DKK stævne og årets sidste udendørs stævne. Og jeg havde meldt Sandy til klasse løbene og så skulle vi også løbe hold.
 I begge AG3 løb bliver vi desværre disket. I det første lander Sandy grimt midt i et spring, og så vælger hun at løbe i det forkerte tunnelhul... I det andet river hun første pind, springer feltet på bom og så roder hun lidt rundt med et A og en tunnel.. det var bestemt ikke et godt løb.
 Springløbet om lørdagen er rigtigt fint og hun kommer fejlfri i mål og bliver nr. 5. Dejligt med et godt løb..;o)) Næste SP3 er om søndagen... næsten fejlfri, hun river en pind, et ellers godt løb.
Vores hold havde 3 disk ud af 4. Så jeg sagde til mine hold kammerater, at jeg ikke ville løbe søndag. Og vi kørte så tidligt afsted og det var rart at være hjemme til spisetid.
Ja, det er lidt vemodigt når sidste stævne er overstået. Man vil rigtig gerne mere, men glæder sig også og har brug for en pause. Selvfølgelig skal der trænes lidt henover efteråret/vinteren.
Der er lige et stævne i Sverige som vi drager til i november, så helt på pause er Sandy ikke endnu. Det bliver spændende at prøve det også. Det er nord for Gøteborg.
Tina Hindsgavl har taget disse skønne billeder af Sandy.. TAK TINA
Der skal også lige lyde en tak til Tina og Hans, som kom og besøgte hos på pladsen - det var hyggeligt I kiggede forbi. Og Tak for aftensmad til Lillian og Danni - super hyggeligt som altid ..;o)) 

lørdag den 20. september 2014

AG3 i Roskilde

Jaaa... så lykkedes det at få filmen fra vores løb i Roskilde i forbindelse NM.
Løbet rakte til en 8.plads og det var jeg godt tilfreds med ..;o))
Kvaliteten er ikke helt i top, men løbet kan ses

http://youtu.be/YQWvmrTP7Qc

tirsdag den 16. september 2014

På skovtur til Rye Overdrev

Sandy og jeg tog en tur til Overdrevet ved Rye i eftermiddags. Skøn og dejlig tur i smukke omgivelser. Billederne taler for sig selv..;o))






 

 Sandy med sin glade hale..;o))

Jeg har købt en ny hundekurv til hundene. Den gang Soffy havde hvalpe i 2013, havde jeg sat Sandys kurv ind i stuen, da hvalpene boede i gangen. Så jeg tænkte at en kurv i stuen ville gøre hende glad. Men den har fået en anden betydning for begge hunde.. de elsker at lege i den..;o))

søndag den 7. september 2014

DM 2014

En af mine målsætninger for 2014 var faktisk at jeg skulle deltage det årets DM. Men sådan blev det ikke. Sandy og jeg har haft lidt forskellige meninger om, hvad felter skal bruges til, så vi fik desværre ikke nok point til at kvalificere os. Øv øv. Men så kunne vi glæde os med, at vi kunne løbe hold med Fluerne.. men nej, det skulle vi heller ikke. Sandy har jo været til kiropraktor og blev beordret 14 dages ro og det var så også i denne weekend. Pyt pyt... Fluerne gjorde alt hvad de kunne, men det rakte desværre ikke til en plads på podiet.. så må se hvad 2015 kan byde på ..;o))

Men... Såbys Shelties SoulSammy og Såbys Shelties SundownShaney havde begge kvalificeret sig til DM, og det gik sådan at efter spring løbet, lå Shaney som nr. 4 og Sammy som nr. 2... Så det var jo ikke så skidt..;o))

Hanne og Shaney gjorde det bedste de kunne og Shaney valgte en tunnel istedet for et par spring og bliver desværre disket i AG-løbet..øv.
Smukke SundownShaney
Sammy og Line løber r... ud af bukserne og kommer ind på en 1. plads og kan nu kalde sig ....DANMARKSMESTER 2014
 - stort tillykke til Line og SoulSammy.
Og Line er den yngste Danmarksmester nogensiden - 15 år.
Og Line og Sammy skal også præsentere DK ved VM i Luxenborg i næste weekend. Vi krydser fingre for dem - held og lykke..;o))


onsdag den 3. september 2014

Lidt af hvert

Her kommer en lille opdatering på lidt af hvert.
Sandy og jeg har været vidt omkring til stævner i DK og vi har nydt det.
Her er et fint slalom billed af Sandy i fuld aktion fra Vestegnen, da Sandy blev Spring Champion. Taget af Sissel Bagge.
Her sidder Sandy med sit diplom på at hun nu er Dansk Spring Champion..;o))
 Igen et slalom billed dog fra VAS . Fotograf Sissel Bagge
 Og et billed med lyd på..;o))
 
Efter vi havde været i VAS havde jeg det ikke så godt i maven over at Sandy faldt så mange gange i springene og to gange i hjulet. Jeg kontaktede kiropraktor/dyrlæge Charlotte Frigast og Sandy har ondt i sit forben.. så måske ikke så underligt at hun ikke har sprunget optimalt i et stykke tid, da det nemlig ikke var en ny skade, kunne Charlotte fortælle. Desværre blev Sandy bandlyst AL agility træning og vi skal så heller ikke løbe hold til DM.. pyt.. jeg vil hellere have at Sandy bliver frisk igen og vi kan komme til Ribe og løbe årets sidste udendørsstævne i september.
 Sandy kom på smertestillende og vi fik en masse nye øvelser med hjem som vi skal træne.
Og vi er godt i gang. Det afløser jo en del godbidder, så Sandy er med på ideen..;o))  
 En dejlig gåtur med begge hunde til en lille ny skov i Kirke Såby. Soffy har fået lov at komme med på "langtur". Hun er normalt ikke med på de lange ture, pga. af hendes gigt i poten.
 Her ligger Soffy og nyder en tyggepind i haven. Hun har det pragtfuld på sine mofinpiller og hun leger og leger med Sandy, så det næsten er Sandy der siger stop. Soffy er SÅ glad og hun vil gerne arbejde og tilbyder en hel masse. Hun er kælen og snakkende og man kan næsten ikke se at hun har det dårligt i poten. Det værste er dog at hun snakker alt for meget på vores gåture. Hun kommentere ALT. Og det er jeg rigtig godt træt af, men jeg har opgivet at rette på hende - desværre.
Et billede af Sable Sidney som nu har kvalificeret sig til SM i 2015. Tillykke til Sidney og Emelie.
Billed af Specialy Stacy i action..;o))

søndag den 24. august 2014

DKK stævne i VAS

Lørdag morgen tidlig afsted mod VAS som denne gang skulle afholde DKK stævne med CACIAG, DM og årets hund. Vi fik sat telt op ved banen, hvor lille og mellem skulle løbe begge dage. Vi havde en rigtig fin plads. Joan, Ida, Jens og Maja var også med. Vi havde en lille Hvalsø lejr..hyggeligt..;o))

Ja, weekenden før var det jo desværre ikke muligt at få point til DM, så det var ligemeget med point i denne weekend. Men et lille AG cert kunne have været rigtigt godt.
Men nej.. Sandy og jeg havde hele tre disk lørdag.. alle AG løb.
Vores første løb bliver vi disket, da jeg ikke får vist hende et spring udenom.. hun tager det lige på. Vi retter det og løber videre.. hun kommer ud af posen med 200 i timen og får sat forkert af til hjulet.. og falder ned i i det.. synes ikke om det, men her er filmen alligevel. http://youtu.be/Wo2uNostOGg

Næste AG3x bliver vi også disket, da hun igen falder i hjulet og jeg kigger efter hende og vi får ikke de sidste to-tre spring. Mærkeligt.. jeg havde det ikke godt med det. Dagens sidste løb var AG hold. Tina og jeg er de eneste fra vores hold "Fluerne" og det går ikke særlig godt. Lille Zitha gennemføre banen men med fejl. Jeg sætter Sandy retur på A, da hun springer ret højt oppe, men til gengæld spring hun rigtig fint igennem hjulet.. ;o)) . Susie er usikker på vippen og Tina vælger at støtte hende.. altså ingen point til holdet.

Da jeg er færdig med at løbe.. skal Sandy fejre at hun er blevet Dansk Spring Champion. Super hyggeligt med besøg af rigtig mange..;o)) Tak for jeres lykønskninger.
Kristine var også med, med Benny og de gjorde det nu godt de to.. lidt skønhedsfejl. De har kun trænet en gang siden Dania Cup og skulle lige finde hinanden igen.  https://www.youtube.com/watch?v=UwAUj6UpB7c&list=UUZMBTIqggj_WFJ-_ZEpntVQ
 
Søndag afsted igen til Vallensbæk kl. tidlig og i dag var det tre spring løb. Det første SP3 var noget værre rod. Jeg nåede helt ned på en plan C - kønt var det ikke. Vi kommer dog i mål uden fejl, men med en lille tidsfejl.. det ligner jo ikke Sandy at have tidsfejl. Næste løb var faktisk meget bedre, men desværre river hun første pind - men alligevel kommer filmen her. https://www.youtube.com/watch?v=y28G7xRarUU&list=UUZMBTIqggj_WFJ-_ZEpntVQ 
Dagens sidste løb var SP hold. Det går fint indtil de to sidste spring, hvor hun lander i dem begge... øv altså, det er noget være møg. Inden vi kører hjem, kigger Niels på hende og hun er øm efter faldet i hjulet fra dagen før. Jeg tror også jeg ville være øm efter et hjul i maven.
 Smukke Sqy var også kommet til Danmark og han blev igen glad for at se os..;o))
Sqy var så dygtig søndag at han vinder sit første spring cert.. Stort tillykke til Sqy og Alexandra.
 
Hanne og Shaney var også til stævnet om lørdagen. Super hyggeligt igen..;o)) Desværre rakte deres fejlfrie AG løb ikke til et cert. Men det var et rigtig pænt løb.
 
Tommy og Olsen var med til deres første stævne i meget lang tid. De gjorde det faktisk rigtig godt. Man kunne helt klart se at Olsen nød at løbe igen. Og Tommys ben holdte ham hele vejen. Søndag var deres bedste dag med to fejlfrie løb..;o))

søndag den 17. august 2014

Sandy - DANSK SPRING CHAMPION

Da jeg meldte til dette stævne, havde jeg kun meldt til om søndagen. Vi skulle til en 18 års fødselsdag om lørdagen, så tænkte at det nok var en god ide, at nøjes med søndag.
Men da kataloget kom lørdag aften, fik jeg alligevel lyst til at komme lørdag - slut tidspunktet var tiltagende... men kunne det nu også holde - (nej, det holdte ikke og jeg kom for sent til fødselsdag). Jeg spurgte pænt Ulla om vi også måtte komme lørdag. Og det måtte vi gerne. Og jeg er nu rigtig glad for at jeg meldte til... for det indløste at Sandy blev DANSK SPRING CHAMPION..;o)) 
http://youtu.be/_xQ2-9I6dRo
AG3 var en rigtig fed bane... synes jeg og vi kommer fint afsted og hun tager sine felter og er rigtig dygtig.. desværre får jeg placeret mig forkert og handlede ikke som planlagt ved 4.sidste spring. Så det starter med en værring og endnu en og så løber vi ud af banen - altså en disk. Øv.
 
Shaney var også til stævnet og var super sej. Han vinder båder SP3 og AG3 - desværre river Shaney 3.sidste pind.. det kostede ligesom et cert.
 
Søndag starter vi igen med SP3. En sjov løbebane. Desværre regner det hele formiddagen, så underlaget og græsset er meget glat og tunnelerne er også meget glatte. Men Sandy er alligevel dygtig og jeg får handlet som jeg vil og vi kommer fejlfri i mål..;o)) og bliver nr. 2. Og denne gang kunne certet gå til nr. 3.. ret god fornemmelse..;o)) http://youtu.be/T1mYgpMTVu4
 
Dagens sidste løb er AG3 - her ville vi rigtig gerne være fejlfrie - både på grund DM point.. vi mangler såment BARE 4 point i agility - tror vi har 10 point i spring - og på¨grund af certet. Men nej.. .ingen individuel DM til os og intet cert og titel til os. Sandy river desværre 2.pind - øv... og hun glemmer lige jeg kalder retur og hun fortsætter i en tunnel.. så Disk. Nå,  men det var hyggeligt i teltet med Hanne og Shaney og regn, regn, regn og regn...
Og Shaney tabte desværre også et par poter i AG3 og rev en pind, så han fik heller intet cert. i dag
Vi må se hvad næste weekend kan byde på i VAS ..;o))
 
 

søndag den 10. august 2014

International Stævne i Roskilde afholdt af HHV

Så nåede vi august måned, hvor Hvalsø Hundevenner havde sagt ja.. til at afholde Internationalt Stævne i forbindelse med Nordisk Mesterskab 2014.

DKK havde spurgt vores klub, om vi ville være hjælpere til NM 2014. Og som betaling for dette, var at vi måtte afholde et stævne dagen før NM 2014.

Der blev "kun" afviklet klasse 3 løb og alligevel var der 115 hunde tilmeldt.

I løbet af ugen blev det pakket og gjort klart og fredag kom vores trofaste venner  - som også er vores vigtige del på Roskilde Festivalen, hvor vi har omkring 450 mennesker på vagt - og satte pavilloner op til vores skandinaviske lande. Banen blev målt op og en hel masse andre ting blev gjort klar til om lørdagen. Og alligevel var der en masse ting som også skulle gøres lørdag morgen, inden stævnet gik i gang kl. 10.

Jeg havde meldt Sandy til både SP og AG. Og der var dommer fra både Danmark og Italien. Dommeren fra Italien skulle også dømme NM om søndagen.

Springbanen var dog bygget af den danske dommer. Sandy var nu dygtig selv om vi bliver disket.
Hun gør faktisk som jeg beder hende om.. hvor jeg burde have skubbet hende i hjulet, men jeg har for meget afstand til hjulet og hun løbet med mig... selv om jeg har armen ude... øv. Et ellers super godt løb. Film http://youtu.be/ETxMTl89SM8
I AG som er tegnet af den italienske dommer, er vi fejlfrie. Et dejligt løb, hvor vi gør alt det vi har lært, og kommer fejlfri i mål og dog er vi ikke hurtige nok til at komme i toppen. Vi bliver nr. 8 og har over 4 sek. til vinderen. Et af tids røverne er at vi IKKE har løbefelter og det tager tid. Men da Sandy og jeg har været meget uenige om, hvad de der felter skal bruges til, at har jeg valgt at hun skal have to + to, og det betyder at man skal ned og stå på feltet. Men hvem ved.. måske bliver det en virkelighed en dag med løbefelter. Men det kræver MEGET tid og træning og det har vi ikke lige pt. Men uanset hvad så er jeg SÅ glad for vores AG-løb ...;o)))
Desværre har jeg kommet til at slette løbet på kameraet..;o(( Håber virkelig at der er nogen som kan trylle det frem igen. Men det må tiden vise, og så kommet løbet selvfølgelig på bloggen.
Men alt i alt en god dag for Sandy og mig. Og stævnet blev afviklet rigtig godt.

søndag den 3. august 2014

Stævne i Ystad

Fredag pakkede vi bilen med tasker, hunde osv. og drog mod Ystad hundeklub.
Jeg havde talt med Emelie tidligere på året, at vi bestemt skulle ses i dette år. Hun kom dog ikke til Danmark, så jeg måtte så tage til Sverige..;o))
Vi kom til klubben omkring kl. 19, og fik sat vores telt op. Vi fik nøglen til Jens og Emelies hus i Tommelilla, men vi rundede lige Ystad og fik noget aftensmad, før vi kørte til huset.
 Endnu et familiebilled. SmilingSandy, SweetSoffy og SableSidney..;o))
Det er desværre nogle år siden, jeg har hilst på Sidney, men hun kunne stadig kende mig..;o))
Utroligt som den hund altid har lignet sin hundemor - Wendy..;o))
 
Lørdag morgen med banegennemgang kl. 08 og vi skulle starte med SP3.
Det blev noget værre rod, for selvom jeg var ved Sandy, så tog hun et spring forfra som skulle have været bagfra, og så gik resten ligesom helle ikke. Jeg fik ikke handlet som jeg ville, der var rigtig langt mellem springene, som gjorde jeg ikke kunne nå, hvad jeg havde planet.
AG3 gik det noget bedre, men dog blev vi disket, da Sandy vælger at løbe med mig og udenom et mur. Jeg har ellers kontakt med hende, men så stikker jeg af og hun efter mig. Da vi kommer til A, så lyder der et ordentlig bump og hun kommer langsomt ned af A. Det hedder sig at A "kun" målte 160 cm, hvor i Danmark skal den måle 170 cm. Så min tanke er at hun har fejlbedømt opgangen og derfor slår hun sig..øv. Jeg fik tjekket hende efterfølgende og hun var lidt øm i skuldrende. Og ro resten af dagen. Vi var færdige med at løb kl. 1030, så jeg kørte hjem efter Kristine i huset og vi tog på shoppingtur i Ystad. Efterfølgende var der fællesspisning i klubben og det var rigtig hyggeligt.
Vi sad sammen med Jens og Emelie og lille Lykke. Super hyggeligt. Og så fik vi, flæsk-filet... det bedste køb på grisen - det vidste jeg så ikke hvad var, men da jeg så kødet er det mørbrad. Endnu et ord til den svenske palør..;o))  
Sandy i sit bur i teltet..;o))
Op søndag morgen og pakke alt hvad vi nu havde taget med til huset. Og så afsted til klubben. Det var varmt allerede fra morgen af, og det blev varmere i løbet af dagen.. pyha....
Vi starter igen på SP3 og vi kommer fejlfrit i mål..jubi.. dejligt med et godt løb. Vi bliver nr. 4 i klassen og desværre er det nr. 2 som vinder certet. lidt over 1 sek. øv øv (film)  http://youtu.be/cpAKic_sofE
På den igen i AG3 og endnu et godt løb og med super flotte felter... hun kigger på mig og hun får tilladelse til at løbe af..dejligt... og vi kommer fejlfri i mål.. igen bliver vi nr. 4 og igen er det nr. 2 som vinder certet, og igen lidt over 1 sek.  (film) http://youtu.be/Rzwe4lyTrTc
Men dejligt at slutte stævnet med to flotte løb og med gode tider i toppen.. Dygtige lille Sandy.
Vi må afsted igen til Sverige og se om vi kan få nogle certer med hjem..;o))  
Susanne og Simpley var også på pladsen og løbe. De havde nogle gode løb sammen, dejligt at se Simpley glad..;o)) 

fredag den 1. august 2014

Fødselsdag i hundefamilien

 I dag har SureSimpley og SpecialyStacy fødselsdag.
Stort tillykke med de 5 år..;o))
 
Og i morgen har StarlightStanley, SpotlightSpotify og SunlightSmarty fødselsdag
Stort tillykke med jeres 1. fødselsdag..;o)) 

søndag den 20. juli 2014

Kenneltræf i Vittsjö - Sverige

Allerede sidste år havde jeg et ønske om at afholde et hvalpe/kenneltræf i Sverige.
Efter Dania Cup var den hjem med campingvognen og vasketøjet og afsted igen mod Småland .
Jeg havde fået tilsagn fra 5 ud af 6 hvalpe om at de vil komme til sommerhuset i Vittsjö til træf.
Så det var virkelig noget jeg så frem til..;o)) .. desværre kom Sidney ikke alligevel. Men hende skal jeg møde i Ystad når Sandy og jeg skal til stævne.
 Her møder Smarty sin storesøster Sandy
 Nu er Sqy kommet
 Og her er Scanty kommet
 Det gik ikke lang tid, før alle havde fået snust af.. og der blev ro i hundegården.
 ShineScanty fandt hurtig trappen så hun kunne holde øje med hele flokken
 SunlightSmarty..;o)) fylder 1 år den 02.august 2014
 Så kom Simpley også, som også havde taget Milo og Luna med
 Så blev der snust igen og igen blev der hurtig ro i flokken
 Vi mennesker hyggede i sol/skygge og nød lidt mad. Efter vi havde spist gik vi en tur i skoven, det var en varm tur.
 Derfor blev vi enige om at gå til søen og bade hundene. Her har vi Sqy og Sandy
 Søde lille Smarty
 Det store familiebillede..;o))
ShineScanty, SweetSoffy, SureSimpley, SmilingSandy, SparklingSqy og SunlightSmarty
Tre søskende... Sandy, Sqy og Smarty
 SureSimpley
ShineScanty og SweetSoffy
 
TAK til alle for at komme til Vittsjö og gjorde et ønske til en virkelighed. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at I kiggede forbi..;o))
Håber vi kan gøre det igen en anden gang.