mandag den 29. september 2014

DKK Ribe

Campingvognen blev pakket og afsted over Fyn til Ribe Hundevenner. Turen tog dog lidt længere tid end planlagt, men vi havde alligevel fået en god ide, da vi havde hørt i radioen og læst på FB, at der var monster kø på Fyn.. .så vi kørte af motorvejen og kørte på landevejen. Det var nu meget hyggeligt og vi kørte hele tiden. Vi nåede at komme på plads inden det blev alt for mørkt, og jeg fik endda også sat stævnetelt op. Det er vist meget godt, at man næsten kan det i mørke..;o))  
 Dette var årets sidste DKK stævne og årets sidste udendørs stævne. Og jeg havde meldt Sandy til klasse løbene og så skulle vi også løbe hold.
 I begge AG3 løb bliver vi desværre disket. I det første lander Sandy grimt midt i et spring, og så vælger hun at løbe i det forkerte tunnelhul... I det andet river hun første pind, springer feltet på bom og så roder hun lidt rundt med et A og en tunnel.. det var bestemt ikke et godt løb.
 Springløbet om lørdagen er rigtigt fint og hun kommer fejlfri i mål og bliver nr. 5. Dejligt med et godt løb..;o)) Næste SP3 er om søndagen... næsten fejlfri, hun river en pind, et ellers godt løb.
Vores hold havde 3 disk ud af 4. Så jeg sagde til mine hold kammerater, at jeg ikke ville løbe søndag. Og vi kørte så tidligt afsted og det var rart at være hjemme til spisetid.
Ja, det er lidt vemodigt når sidste stævne er overstået. Man vil rigtig gerne mere, men glæder sig også og har brug for en pause. Selvfølgelig skal der trænes lidt henover efteråret/vinteren.
Der er lige et stævne i Sverige som vi drager til i november, så helt på pause er Sandy ikke endnu. Det bliver spændende at prøve det også. Det er nord for Gøteborg.
Tina Hindsgavl har taget disse skønne billeder af Sandy.. TAK TINA
Der skal også lige lyde en tak til Tina og Hans, som kom og besøgte hos på pladsen - det var hyggeligt I kiggede forbi. Og Tak for aftensmad til Lillian og Danni - super hyggeligt som altid ..;o)) 

lørdag den 20. september 2014

AG3 i Roskilde

Jaaa... så lykkedes det at få filmen fra vores løb i Roskilde i forbindelse NM.
Løbet rakte til en 8.plads og det var jeg godt tilfreds med ..;o))
Kvaliteten er ikke helt i top, men løbet kan ses

http://youtu.be/YQWvmrTP7Qc

tirsdag den 16. september 2014

På skovtur til Rye Overdrev

Sandy og jeg tog en tur til Overdrevet ved Rye i eftermiddags. Skøn og dejlig tur i smukke omgivelser. Billederne taler for sig selv..;o))






 

 Sandy med sin glade hale..;o))

Jeg har købt en ny hundekurv til hundene. Den gang Soffy havde hvalpe i 2013, havde jeg sat Sandys kurv ind i stuen, da hvalpene boede i gangen. Så jeg tænkte at en kurv i stuen ville gøre hende glad. Men den har fået en anden betydning for begge hunde.. de elsker at lege i den..;o))

søndag den 7. september 2014

DM 2014

En af mine målsætninger for 2014 var faktisk at jeg skulle deltage det årets DM. Men sådan blev det ikke. Sandy og jeg har haft lidt forskellige meninger om, hvad felter skal bruges til, så vi fik desværre ikke nok point til at kvalificere os. Øv øv. Men så kunne vi glæde os med, at vi kunne løbe hold med Fluerne.. men nej, det skulle vi heller ikke. Sandy har jo været til kiropraktor og blev beordret 14 dages ro og det var så også i denne weekend. Pyt pyt... Fluerne gjorde alt hvad de kunne, men det rakte desværre ikke til en plads på podiet.. så må se hvad 2015 kan byde på ..;o))

Men... Såbys Shelties SoulSammy og Såbys Shelties SundownShaney havde begge kvalificeret sig til DM, og det gik sådan at efter spring løbet, lå Shaney som nr. 4 og Sammy som nr. 2... Så det var jo ikke så skidt..;o))

Hanne og Shaney gjorde det bedste de kunne og Shaney valgte en tunnel istedet for et par spring og bliver desværre disket i AG-løbet..øv.
Smukke SundownShaney
Sammy og Line løber r... ud af bukserne og kommer ind på en 1. plads og kan nu kalde sig ....DANMARKSMESTER 2014
 - stort tillykke til Line og SoulSammy.
Og Line er den yngste Danmarksmester nogensiden - 15 år.
Og Line og Sammy skal også præsentere DK ved VM i Luxenborg i næste weekend. Vi krydser fingre for dem - held og lykke..;o))


onsdag den 3. september 2014

Lidt af hvert

Her kommer en lille opdatering på lidt af hvert.
Sandy og jeg har været vidt omkring til stævner i DK og vi har nydt det.
Her er et fint slalom billed af Sandy i fuld aktion fra Vestegnen, da Sandy blev Spring Champion. Taget af Sissel Bagge.
Her sidder Sandy med sit diplom på at hun nu er Dansk Spring Champion..;o))
 Igen et slalom billed dog fra VAS . Fotograf Sissel Bagge
 Og et billed med lyd på..;o))
 
Efter vi havde været i VAS havde jeg det ikke så godt i maven over at Sandy faldt så mange gange i springene og to gange i hjulet. Jeg kontaktede kiropraktor/dyrlæge Charlotte Frigast og Sandy har ondt i sit forben.. så måske ikke så underligt at hun ikke har sprunget optimalt i et stykke tid, da det nemlig ikke var en ny skade, kunne Charlotte fortælle. Desværre blev Sandy bandlyst AL agility træning og vi skal så heller ikke løbe hold til DM.. pyt.. jeg vil hellere have at Sandy bliver frisk igen og vi kan komme til Ribe og løbe årets sidste udendørsstævne i september.
 Sandy kom på smertestillende og vi fik en masse nye øvelser med hjem som vi skal træne.
Og vi er godt i gang. Det afløser jo en del godbidder, så Sandy er med på ideen..;o))  
 En dejlig gåtur med begge hunde til en lille ny skov i Kirke Såby. Soffy har fået lov at komme med på "langtur". Hun er normalt ikke med på de lange ture, pga. af hendes gigt i poten.
 Her ligger Soffy og nyder en tyggepind i haven. Hun har det pragtfuld på sine mofinpiller og hun leger og leger med Sandy, så det næsten er Sandy der siger stop. Soffy er SÅ glad og hun vil gerne arbejde og tilbyder en hel masse. Hun er kælen og snakkende og man kan næsten ikke se at hun har det dårligt i poten. Det værste er dog at hun snakker alt for meget på vores gåture. Hun kommentere ALT. Og det er jeg rigtig godt træt af, men jeg har opgivet at rette på hende - desværre.
Et billede af Sable Sidney som nu har kvalificeret sig til SM i 2015. Tillykke til Sidney og Emelie.
Billed af Specialy Stacy i action..;o))