Viser opslag med etiketten Sandy og Simmy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sandy og Simmy. Vis alle opslag

søndag den 2. maj 2021

Hundene har været til fotosession i Roskilde

For lang tid siden var der et opslag på FB om en fotograf der søgte deltagere til fotosession af hunde - og det kunne jeg ikke stå for - så for en uge siden var vi til fotosession i Roskilde
Elsker billeder af mine hunde... og synes bestemt at det er blevet et rigtigt godt resultat..;o))























 

tirsdag den 16. marts 2021

Færdighedsprøve - titelprøven

For nogle år siden stiftede vi bekendtskab med færdighedsøvelserne. 
Der er 4 klasser og vi har ca. været til en ny prøve hvert år. 
Det har været super sjovt og hundene har elsket det - og det kaster jo en masse godbidder af sig, så det kunne bestemt betale sig at arbejde med...;o))
Vores første prøve FP1 var den 24.marts 2018
FP2 den 10.november 2018
FP3 den 03.november 2019
Og den sidste har vi måtte vente på pga corona. 
Men i går blev det en realitet og begge hunde bestod titelprøven. 
Så nu kan de begge få en ny titel på deres stamtavle. 
HTMF... det er vi meget stolte af. 

Simmy med sin fine roset for bestået Titelprøve


Min altid smukke og glade Sandy med sin roset

 

torsdag den 18. februar 2021

Sjove tricks med hundene




Vi har de sidste par uger hygget os med en masse tricks. I USA har de lavet en koncept - Do More With Your Dog. 

Den sjove ide hoppede vi med på. Man skal filme alle de forskellige tricks og sætte dem sammen. 

Der er 4 forskellige niveauer - Novice - Intermediate - Advanced - Expert class. Hvis man vælger "kun" at lave de almindelig klasser skal man lave 15 - 10 - 5 - 5 øvelser. Hvis man vælger Master Class er det 30 - 20- 10 - 10 øvelser. Vi valgte at gå efter Master Class. 

Man kan fortsætte til Champion og Grand Champion - men det venter vi lige lidt med. 

Vi har dog ikke berettet nogle af filmene til DMWYD - da det er ret peberet at indberette det - 22 $ pr. klasse og er 88 $ pr. hund og så skal/kan de også blive registret i DKK som også koster penge. 

Så vi har valgt at den godkendelse vi har fået af Johanna - er mere end rigeligt til os....;o)))


Simmy 30 øvelser - Novice Master Class 

Sandy 30 øvelser - Novice Master Class

Simmy 20 øvelser - Intermediate Master Class 

Sandy 20 øvelser - Intermediate Master class 


Simmy 10 øvelser - Advanced Master Class

Sandy 10 øvelser - Advanced Master Class 

Simmy 10 øvelser - Expert Master Class

Sandy 10 øvelser - Expert Master Class



onsdag den 30. december 2020

Opsumering af 2020 og målsætninger for 2021

Årets 2020 blev jo slet ikke som forventet - og det tror jeg ikke det blev for nogen overhovedet. 
Vi har slet ikke været i nærheden af nogle af vores målsætninger i 2020 pga corona kom til hele verden. Der var SÅ mange ting som blev lukket ned og aflyst. Kalenderen blev mere og mere tom og masser af gode oplevelser som vi havde glædet os til blev heller ikke til noget. 
MEN... jeg har heldigvis stadig mine dejlige hunde og de har ikke svigtet mig med gode oplevelser ude i naturen. 




Foråret har jo været noget af det skønneste vi har haft og vejret har kun været til at være ude i det fri. 
Hundene og jeg har været på mange dejlige ture ude i det ganske danske land. 


SIMMY 5 år 
Simmy har fået trænet lidt agility i løbet af året, men det blev desværre ikke til et eneste AG stævne - da alt blev aflyst pga corona. 
Men det bedste jeg har gjort for Simmy i løbet af sommeren er at hun er blevet steriliseret. Løbetid har virkelig været noget som har påvirket hende. Og hun er nu blevet en nået SÅ glad hund igen. Det er super dejligt...;o)) 
Vi har fået trænet en masse NW rundt omkring i forskellige miljøer. Det er stadig lige sjovt at tage rundt med hundene. 

Det eneste som Sandy har deltaget til er NW prøven i Hvalsø. Vi nåede lige at få prøven afviklet inden der blev strammet regler om nye restriktioner. 

Sandy deltog igen i NW2 og havde nogle fine søg, men desværre ikke nok til at bestå. 

Simmy rykker på sværhedsgraden i NW og det er en fornøjelse at træne med hende. 
Simmy deltog i NW1 og mistede desværre bilsøget, da hun markerede ca. 10 cm fra kilden. 
Hun arbejde noget så fint den lille hund. 
Her i efteråret skulle vi have været til vores sidste prøve i færdighedsprøverne - titelprøven. 
Men den nåede desværre også at blive aflyst pga corona og restriktioner. 
Vi har ellers trænet rigtig meget på de nye øvelser og havde glædet os til at vise hvad vi kunne.


Vores målsætninger for 2021 er vel nok de samme for 2020 - når nu vi ikke rigtigt har kunnet kommet ud blandt hundeverden. Så vi træner lidt videre så vi kan blive endnu bedre til de forhåbentlig kommende prøver. 


Og ellers så traver vi bare videre ude i de dejligt danske skove. Det har vi alle godt af og er god balsam for sjælen. 

tirsdag den 24. marts 2020

Rosetter for flrdighedsprøve 3

Så kom rosetter for hundenes fine resultat af Færdigshedsprøve 3 😊
Og vi er faktisk i gang med at træne mod Titelprøven
Simmy ser stolt ud med sin 2.placering 

Begge med deres flotte rosetter 

mandag den 30. december 2019

opsummering på 2019 og målsætning for 2020

 Så gik der endnu et hundeår...;o))
Et dejligt et af slagsen.
Det er altid sjovt at se på forgående år hvad der var sat af målsætning for året og om det evt. var blevet indfriet. 

Sandy min smukke hundepige - hun smiler næsten altid og hun elsker stadig at arbejde også selv om det ikke er agility. Jeg er stadig overbevidst om at det er det rigtige, at hun ikke skal løbe agility mere. Det er nu to år siden sidst. 

Sandys målsætning var at hun skulle bestå FP3 og deltage i en NW2 prøve. 
 Og Simmys målsætning var stort set det samme men en NW1 og så skulle hun også ud at løbe noget agility. 
Simmy gjorde det godt på banerne, selvom vi ikke lige var på samme kanal i alle løbene - dog havde vi så mange fejlfrie løb at vi fik pinde i bogen i klasse 2. 
Nu mangler hun faktisk kun en AG pind for at komme i klasse 3 - men synes egentlig ikke jeg har lyst til komme i klasse 3 endnu. Vi har jo ikke løbet så meget pga hendes skade i 2018. 
Shany, Sandy, Simmy, Smokey og Saphy til Fiona Cup 2019
 
Simmy 4 år 

Vi elsker stadig at trave rundt i de danske skove

Sidney, Sandy, Shaney, Smarty Smokey, Shady, Simmy og Sony 

Nu nyder stadig at arbejde med NW - begge hunde er rigtig glade for det og de er også super gode til det. 
 
Sandy i et lykkeligt øjeblik hvor godbidden er på vej
 Vi har i løbet af hele året trænet meget NW - vi er alle tre meget glade for denne sport. Og jeg nyder at se hundene arbejde og bruge deres næser. En sport hvor hundene arbejder selvstændigt, men alligevel i samarbejde med mig i den anden ende af snoren. 
Vi har stadig meget at lære og har i 2020 meldt os til nogle spændende foredrag samt kurset i løbet af året. Vi kan kun blive bedre og det vil vi også gerne. 
I oktober havde vi igen officiel NWprøve i DKK regi. 
Begge hunde var deltagere - Simmy NW1 og Sandy NW2. 
De gjorde alt det bedste de havde lært - men ingen af dem bestod 100%. 
Men vi havde det sjovt alligevel og vi har masser at træne videre på. 
Sandy har fundet kilen i træet

Simmy har fundet kilden på trappen

November tog vi til Ringsted. Vi skulle deltage i Færdighedsprøve 3 - vi har gået på hold hos Johanna og fået trænet rigtig meget på de "nye" øvelser. 
Sandy bestod prøven med 4,5 ud af 5 mulige point.
Sandy var en del stresset men alligevel gjorde hun rigtig meget pænt til de fine point hun fik.
Når først hun arbejder, så gør hun det SÅ godt. 

Lille Simmy fik også en bestået prøve med 4,3 point ud af 5 mulige. Hun synes bestemt ikke om HTM så der fik vi ikke så mange point. Men i de andre øvelser fik hun faktisk 5 5-taller.
Hun er min lille fisk - arbejdsfisk for hun er så hurtig og hun elsker at arbejde

Her sidder de stolt med begge deres præmier. 

Dejlig gåtur med hundevennerne rundt om Lynghøjsøerne

Mine bedste skovturskammerater... Elsker mine hunde

Målsætningerne for hunde i 2020
Sandy skal deltage i NW2 prøver 
og gerne bestå titelprøven
Simmy skal deltage i NW1 prøver og gerne bestå.
Hun skal også gerne bestå titelprøven. 
Og så skal hun ud og løbe på nogle agilitybaner hvor vi skal havde det sjovt og hyggeligt. 
Så 2020 kan bare komme an..;o))
Godt nytår 

søndag den 1. december 2019

søndag den 3. november 2019

Færdighedsprøve 3 i Ringsted


I dag søndag kørte hundene og jeg til Ringsted. Vi havde meldt os til prøve i Færdighedsprøve3.
Vi har hygget os med at lave tricks i løbet af efteråret og begge hunde elsker at lave disse øvelser.. det giver en masse godbidder.
Det er nu 3.gang vi kaster os ud i denne disciplin.
Vi har taget en prøve 1 gang om året, så det vil sige at det er 3.år vi nu skal til prøve.


Sandy var på som nr. 2 i klassen. Her sidder hun og er SÅ klar.
 
 Sandy er jo noget stresset når hun føler sig presset og så gør hun også en del, men alligevel fik hun lavet en SÅ flot prøve, for når hun først arbejder så arbejder hun...;o))
vi består med 4,5 point ud af 5 mulige.
 
 

Simmy var selvfølgelig også med.. og hun elsker også disse øvelser og hun er hurtig og dygtig

Simmy fik 4,3 point ud af 5 mulige.
Hendes HTM kunne vi ikke prale meget af, det ville hun bare ikke i dag. Men hun lavede heldigvis en masse andet godt hundearbejde som gav gode point..;o))




Her sidder mine dygtige hundepiger med hver deres præmiebamse..;o))
Til forået vil vi kigge lidt på titelprøven som er den sidste prøve i denne gren.
Så måske skal vi også til prøve i den … til næste efterår.