Viser opslag med etiketten soffy dogdancing. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten soffy dogdancing. Vis alle opslag

søndag den 2. august 2015

SOV SØDT SWEET SOFFY


Torsdag den 30.marts 2006 tog jeg i mod denne lille skønhed. SWEETSOFFY
Desværre blev Soffy skadet i starten af 2013 og kom aldrig tilbage til agilitybanerne.
Hun sluttede på toppen efter at have været til VM i Tjekkiet, hvor hun var dygtig sammen med sit agilityhold.
Soffy blev behandlet på alleverdens tænkelig måder, men blev desværre aldrig rask.
I 2014 fik hun spondylose og konstateret gigt i venstre ben og pote.
Soffy kom på smertestillende og morfin.
Vi vidste at det var på lånt tid, og morfin ødelægger de indre organer.
Men jeg vil ikke have undværet hende i det år vi havde sammen.
Jeg kunne lige så stille se at du ændrede adfærd.. men du ville alligevel ikke stå tilbage hvis vi skulle lege.
I torsdags tog vi til dyrlægen.. og fik taget en blodprøve. Dine nyre var meget dårlige.
Vi fik svaret fredag og i løbet af lørdagen fik du det rigtig meget dårligt, som gjorde at vi tog til dyrlægen i dag søndag og sagde farvel. Jeg ved du render rundt i himlen med Wendy og nu kan I nyde hinanden igen.
 

Da Soffy blev 8 uger blev hun boende i vores hjem og blev vores altid lille solstråle.

Soffy voksede sig smuk og var en lille hund med en stor psyke og ego

Soffy havde altid ørerne fremme og klar til leg, træning eller agility

Soffy elskede også at trave i skoven og finde træstubbe som udløste godbidder

Og Soffy elskede agility... det allerbedste i verden

Soffy var dygtig og lærenem

Hendes blide udtryk siger bare hvor meget SØD hun var og vi elskede hende rigtig højt.

Kristine har lavet en lille collage af smukke Soffy

Du og Kristine dansede til musikken og var SÅ dygelige.. Her Pippi Langstrømpe
Soffy da hun havde det rigtig godt

Soffy smiler

Soffy venter på et okay... klar til agility

Et lille vilddyr.. og hun kunne bare ikke få nok agility

Fuld fart over springene.. man kan næsten høre hende

I 2012 havde Soffy og jeg vores allerbedste agilityår.. Hun bliver udtaget til VM hvor vores hold vinder GULD i agilityklassen. Sammenlagt vinder holdet BRONZE.. SÅ stort.
Dette år vinder Soffy og hendes hold DM.
Hun var min lille vildhund
Soffy sammen med mor Wendy som tog herfra i 2011. Nu kan I to rende og lege uden smerter 
 
I 2011 blev du mor til tre dejlige hvalpe.
Sandy, Shaney og Sqy

Vi gentog succesen i 2013, hvor Spotify, Stanley og Smarty kom til verden
 
For 4 uger siden blev du mormor til 5 skønne hvalpe

Soffy og hendes datter Sandy... I havde bare noget specielt sammen... I kunne lege med trækketov og bolde.
Dette er faktisk den sidste leg I havde sammen med bold og tagfat - marts 2015

Yndlingslegetøj for Soffy... knuden.. Den blev brugt som belønning både i LP og Agility.

Du kunne din slalom og lavede sjældent fejl


Min smukkeste Soffy hund.


Du bragte os vidt omkring i Danmark, Sverige, Tyskland og Tjekkiet.
Du blev Dansk Agility Champion og Dansk Spring Champion.
Svensk Spring Champion og Svensk Agility Champion.
Du bestod en LP1 og blev også Dansk Rally Champion.
DU VAR EN ARBEJDSHUND MED STORT A


Kæreste Soffy.. du var nogeet helt specielt.
Du har en meget stor plads i vores hjerter.. og vi vil aldrig glemme dig
 

mandag den 3. november 2008

Kristine og Soffy til Dogdancing i Næstved




Kristine og Soffy skulle igen stille op med dukkevognen, desværre fik Kristine ikke vist dommerne, at dansen var slut, og Soffy "snakkede" for meget, så de blev ikke godkendt...;o((( Der er desværre ingen lyd på, ved ikke lige hvorfor....men så kan I heller ikke høre Soffy snakke...;o)))

tirsdag den 7. oktober 2008

Kristine og Soffy





Kristine og Soffy har været afsted igen med deres program "Når jeg får en lille". Denne gang tog vi til Næstved og det var i en hal. Soffy var klar og Kristine havde trænet rigtig meget op til stævnet. Der var mange som var meldt til stævnet og Kristine og Soffy skulle næsten ind til sidst i klassen. Men så skete der det, at anlægget ikke ville spille mange af CDérne, og vi var så heldige, at vores CD godt kunne spilles, så Kristine og Soffy kom hurtig til.



Det startede fint, men da de kom til slalom-delen, ville Soffy ikke være med. Hun gøede rigtig meget, så Kristine gik videre i programmet. Resten af dansen gik rigtig godt, trods Soffy fortsatte med at gø meget. Kristine var rigtig glad da de begge kom ud af ringen, det er det bedste de har lavet med dette program til en konkurrence. Fordelen ved at være inde i en hal, er selvfølgelig at Soffy ikke kan løbe ud af ringen.



Men desværre blev Kristine og Soffy´s program ikke godkendt. Kristine vil gerne prøve at lave et nyt program til næste år, og der skal nok ikke være slalom i ...;o)))



Det bliver spændende at se hvad de kan finde på til næste gang.

mandag den 4. august 2008

Dog-dancing igen




Kristine og Soffy skulle ud med deres danse nummer igen. Denne gang blev det dog i Danmark nærmere betegnet Lille Skensved.


Denne gang gik det desværre noget dårligere end i Sverige. Soffy var en lille fis. Hun løb igen ud af ringen og ville slet ikke lave slalom...;o(((


Kristine må lave lidt om på sit program, og få trænet noget mere, så Soffy ikke løber fra hende...De må på den igen...;o))


Øvelse gør mester.

Kristine og Soffy i Sverige




Kristine og Soffy tog til Sverige sammen med Johanna i sommerferien.


Johanna kom og hentede Kristine ved middagstid og så kørte de øst på, men en bil som var godt proppet til med hunde og diverse ting. De kom først hjem kl. 20 og de havde haft en dejlig dag. Svenskerne synes godt om Kristine og Soffy´s dans, trods Soffy ville en tur ud af ringen. I Sverige skal man lave nogle triks som er obligatorisk, og man for desværre ingen point hvis de ikke er opfyldt. Kristine havde desværre kun tre slalom trin og man skal have fem, så der fik de ikke point. Men det gik ellers god for de to. Johanna kørte nogle gode placeringer hjem med Spooky og Soda...STORT TILLYKKE...;o)))

fredag den 27. juni 2008

Freestyle Kristine & Soffy

Kristine og Soffy skal med Johanna til Sverige sidst i juli. De skal danse i Malmø.
Kristine og Soffy er blevet rigtig gode til deres program, som kan ses på denne video...De må have held og lykke i Sverige (vi voksne er nemlig ikke blevet inviteret med...;o)))




torsdag den 12. juni 2008

Soffy og Kristine i cirkus







Kristine og Soffy har været i Cirkus og optræde i dag. Kristine´s klasse skal lave opvisning for alle forældrene i morgen aften. Temaet er Cirkus. Derfor har de holdt generalprøve for klassekammeraterne i eftermiddag. Så jeg mødte op med Soffy og dukkevognen, for Kristine og Soffy skulle vise deres dog-dancing program. Alle børnene klappede i takt til musikken og dansen gik bare rigtig godt. Kristine var så god til at få Soffy til at lave de forskellige triks og der var vild jubel fra publikum bagefter. Soffy er en lille perle. Hun tog det bare så pænt med høj musik, spotlys, klap og jubel og hvin fra mange børn. Kristine glæder sig, til hun skal optræde igen i morgen for alle forældrene...så må vi håbe at det går lige så godt...;o))

mandag den 5. maj 2008

Dogdancing i Hillerød







Kristine og Soffy skulle optræde til deres nye program i Hillerød i lørdags. Musikken er "Når jeg får en lille", som er et sødt program, hvor Soffy starter i Kristines dukkevogn, og de laver en masse gode tricks. Men Soffy var desværre en del ukoncentreret og ville helst ud af ringen og lege med nogle unghunde, som var frie tæt ved HTM-ringen..RIGTIG SURT. Kristine blev meget ked af det.



Kristine fik Soffy kaldt tilbage, hvor de så prøvede at få lavet det meste af programmet, selv om Soffy havde øjne og ører uden for ringen.



Det skal nok lykkes næste gang, Kristine og Soffy må træne noget mere.

fredag den 2. maj 2008

Dogdancing





Kristine og Soffy har været i skarp træning de sidste par dage. De skal optræde med et nyt program i dogdancing i morgen lørdag, i Hillerød. De har øvede og øvede. De to har et super godt samarbejde, trods de begge er unge. Kristine er 9 år og Soffy er 2 år. Det bliver rigtig spændende...;o))