Viser opslag med etiketten Snuggy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Snuggy. Vis alle opslag

mandag den 30. januar 2023

R.I.P. Snuggy - Miss Appley Dapply

Jeg er meget knust og tom inden i - kan slet ikke forstå at Snuggy ikke er her mere. 
Det blev et meget kort liv - kun 10 måneder. 
R.I.P min smukke hundepige. 


For omkring 5 år siden fandt jeg en kennel i Sverige som opdrætter sheltier. 
Jeg blev meget nysgerrig og også så nysgerrig at jeg skrev sammen med opdrætteren et stykke tid. 
Det var jo ikke fordi jeg skulle have hvalp på det tidspunkt - men det var godt at have en god kontakt til en måske kommende hvalp. 
Hun havde en han som jeg var meget begejstret for - Caddilac en amerikansk tric - super smuk. 
Det blev til en drøm om at få en hvalp efter ham. 
På det tidspunkt vidste jeg at der ikke kom hvalpe her i huset hvor jeg kunne beholde en - da hverken Sandy eller Simmy skulle have hvalpe. 
Så derfor havde jeg et godt øje til den kennel. 
I efteråret 2021 havde hun hvalpe på vej, men jeg sagde nej, da det ikke rigtigt passede ind. Men allerede om foråret 2022 havde hun hvalpe igen - og denne gang blev af en tæverne min 
Jeg rejste til Luleå - 2000 km oppe i Sveriges land - og hentede Snuggy hjem til Danmark. 
Hun var en fantastisk lille smuk og dejlig hund
Hendes temperament, sind og gåpåmod var helt i top. 
Vi blev meget hurtig fan af hende - hele familien. 

Julen 2022 - blev hun desværre syg med epilepsi og der blev undersøgt for ALT - og alle prøverne viste ingenting - så Snuggy burde være sund og rask. 
Selvom hun kom på medicin - så var det desværre ikke nok. 
De sidste 6 timer i hendes liv ville jeg meget gerne have været foruden. 
Det var meget ubehageligt og ganske forfærdeligt og tragisk at opleve. 
Snuggy fik så mange anfald i træk at det aldrig stoppede trods hun fik stesolid. 
Hun havde en temperatur på 43 grader - der var desværre kun en vej og det var at sige farvel til Snuggy - der kunne ikke gøres mere og der ville ikke være noget rigtigt liv bagefter for Snuggy. 
Hjerne og organer bliver ikke normale efter sådan en omgang. 
NU har hun fred og jeg vil ALDRIG glemme hende. 

Snuggys opdrætter ønskede at få Snyggy obdukseret. Og heldigvis for det - det vidste sig at Snuggy havde en meget sjælden kræftsygdom i hjernen. Det giver svar på at det var derfor alle de undersøgelser og prøver der blev foretaget på Snuggy var negative. 

Tak for din tid Snuggy - selvom den blev AL for kort. 
Vi var slet ikke færdige med at lege

























 Sov sødt min skat - aldrig glemt - i hjertet gemt 

tirsdag den 24. maj 2022

Ny hvalp i huset - SNUGGY

For omkring 4 år siden så jeg et super flot par som var blevet parret hos Kennel Kråkeslottet i Luleå/Sverige.
Jeg blev meget nysgerrig på opdrættet og henvendte mig til Linda som ejer Kråkeslottet. 
Jeg fortalte lidt om mig selv og at jeg var interesseret i en hvalp om ca. 3-4 år. 
Det var selvfølgelig rigtig svært at gætte sig til hvad der kunne være at hvalpe 3-4 år ud i fremtiden. 
Jeg fulgte godt med på Lindas hjemmeside og så de smukke, flotte og sunde hvalpe der blev til. 
Foråret 2021 tog jeg kontakt til Linda igen.. Jeg var meget nysgerrig på hvad hun kunne have af spændende planer med nye kuld inden for 1 år. Det var vældig svært at planlægge, da corona var ind over os alle. Men i efteråret 2021 skrev Linda til mig at hun ventede hvalpe en uge efter. 
Puha.. det var meget fristende at hoppe på uden at vide hvad der ville komme. Men jeg valgte at takke nej tak - da jeg var i gang med min NW uddannelse og synes den tog rigtig meget tid fra mig. 
Trods at det var smukke Cadillac som var far til kuldet. Det blev til 7 hvalpe hvor af der var 3 zoble tæver.. det var lidt svært ikke at være ærgerligt over ikke at have sagt ja. 
Men jeg holdte heldigvis ud og da Linda fortalte at der var nyt kuld på vej med samme han og en anden tæve.. så skrev jeg straks til Linda. Men der var allerede rigtig mange skrevet op, Så udsigten til en hundehvalp der fra var meget lille. 
Jeg fulgte nu med på sidelinien alligevel og tæven fødte 4 hvalpe - 1 tric han, 1 tric tæve og 2 zoble tæver... Øj.. hvor var jeg ærgerligt igen for der var ingen til mig. 
Men da de var 4 uger skrev jeg og spurgte om de stadig var afsat.. og det var de.
Men jeg ventede ikke forgæves. For da de var 6,5 uge skrev Linda til mig at der var en som var sprunget fra og jeg kunne komme i betragtning til en tæve - vidste dog ikke om det kunne blive zobel eller tric. 
Det var pludselig blevet til en virkelighed og ret så tæt på at vi skulle have hvalp i huset igen. 
Det er 20 år siden vi købte Wendy, så det var lidt nyt at være på disse kanter igen. Og især når jeg ikke havde besøgt opdrætteren eller set kuldet på andet end billeder og video. 
Men jeg var smæk forelsket alligevel. Noget af det som trak lidt tænder ud var at Linda ville beholde hannen og en af tæverne, men hun vidste ikke hvem det var. Men vi bestilte flybillet og en masse andre papirer som nu skal bruges til at importere en hvalp fra Sverige til Danmark alligevel. 
Lørdag aften da hvalpene var 8 uger ringede Linda og fortalte at vi fik tæve nr. 1 - og det var lige nøjagtigt hende jeg havde haft en specielt øje til hele tiden - hvor heldig kan man da lige være..;o))
Tidlig op mandag morgen den 230522 og afsted til lufthavnen. 
Jeg skulle flyve København/Stockholm og Stockholm/Luleå og retur på samme måde.
Puha.. jeg var meget spændt på at det her fordi jeg skulle alene afsted. 
Men turen gik så fint og lille Snuggy var så dygtig til at tackle det hele. 
Vi er Linda MEGET taknemlige for vores lille Snuggy som på sigt skal være vores nye avlstæve - hvis alt er som det skal være - men hvorfor skulle det ikke det med så fine forældre. 
Glæder mig så meget til vores fremtid sammen

Far til kuldet - smukke Cadillac 

Mor til kuldet - fine Yada 
 
Far og mor i solskin - virkelig dejlige hunde med skønt temperament 
Nogle af Lindas glade og smukke hunde 

Mit første møde med Snuggy 

Man blev lidt træt af at lege 

Linda siger farvel og vi ses

Tidsfordriv i lufthavnen 

Tisser på græsset inden afgang 

Ny lufthavn - ingen problemer med gulvet 

Hun sover så sødt i sit transportbur med hovedet på min arm

Hjemme i haven og første tissetår i Danmark

Snuggy og Sandy hilser på hinanden 

Mere Sandy og Snuggy - Simmy kunne ikke se Snuggy... 

Første måltid

Hun faldt om kuld ved mig på gulvet 

Hun sov så flot den første nat - i haven alle tre 

Dygtig til at bære legetøjet 

Simmy og Snuggy - den lille vil så gerne - men det skal nok komme - 
Simmy skal lige spille lidt mere kostbar

Hun sover sødt i sin kurv mens jeg arbejder