Efter en lang trænings- og stævnepause - siden VM i Tjekkiet, bliver Soffy desværre halt i februar og hun er halt i flere uger.
Min plan for Soffy og Agility var 4 stævner inden hun skulle på barsel og have hvalpe.
Men Soffy kom overhovedet ikke til hverken træning eller stævner. Hun måtte blive hjemme og fik små og korte gåture, så det var desværre tit, at jeg måtte gå med dem i to hold. Sandy skulle jo ikke miste kondition, inden hendes sæson start. Soffy fik laserbehandling på sin pote, og det blev bedre og bedre. I maj måned kom hun i løbetid og blev sendt til Carson i en uges tid. Hun kom hjem igen og 9 uger efter fødte hun 4 drenge. Desværre måtte vi sige farvel til LilleFyr allerede 2 dage efter. Men de tre andre drenge er nu 5 måneder og er smukke og dejlige hunde.
Sunlight Smarty
Spotlight Spotify (4mdr)
Starlight Stanley
The Boyband
Efter hvalpene rejste hjemmefra. Havde Soffy det fint i sin pote og havde ikke været halt længe. Turene blev længere og længere og de fik også fornøjelse af at løbe frit en gang i mellem.
Soffy kondition blev bedre og bedre og vi kunne nu nyde godt at gå tur sammen alle tre.
Min målsætning for Soffy i 2014 er at hun skal løbe seniorløb til agility. Soffy bliver 8 år den 30.marts 2014. Jeg tror nu nok hun vil kunne klare at springe på højt niveau, men jeg synes Soffy har haft det super godt agilityliv, og vil gerne have hende lidt længere med til stævnerne på lavt niveau.
Hun er jo sådan en dygtig hund, og nu skal hun have lov at løbe for sjovt. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Ikke noget pres nogen steder og ikke noget vi skal nå...;o))
Jeg vil nemlig også lige vurdere om hun overhovedet er klar til agility med sin pote. Selvom hun nu kan gå de lange ture og løbe frit, så er det jo noget andet, når det handler om agility. Men nu må vi se, når sæsonen starter i marts i hundeklubben, om hun er klar eller ej.
Det vigtigste for mig, er at hun IKKE har ondt. Jeg ved jo hun elsker agility og er det bedste hun ved.
En anden ting som jeg har som målsætning er at hun skal gennemføre en LP2 i DKK. Vi skal gå til træning i klubben og så må vi se om hun er klar til en prøve til efteråret.
Mine målsætninger for Sandy i 2013, gik over alt forventning. Hun opnåede mere end jeg havde troet og håbet.
Mit første mål var at hun blev RallyBegynderMester. Men vi fik blod på tanden og jeg sætte et nyt mål, at hun skulle blive RallyChampion inden for et år. Det blev så 1 år og 6 dage.
Sandys første championtitel..;o))
Vores andet målsætning var at hun skulle debutere i agility. Det gør hun i juni måned til et DGI venskabsstævne, som blev afholdt i HHV. Sandy har lidt små fejl hist og her, men jeg er meget tilfreds med hende. Og hun er vild med at løbe..;o))
Allerede to uger senere tager vi til Nordsjælland til KAF, hvor hun starter for første gang i DKK regi.
Hun er dygtig og kommer hjem med 2 pinde i AG og 2 pinde i SP. Jeg er SÅ stolt af Sandy.
Hun skulle allerede have skrevet i sin røde bog til første stævne..;o))
Vi tager til Fionia Cup, hvor Sandy kommer hjem med ydereligere 5 pinde. Årets sidste udendørsstævne får Sandy sin 6.pind, hun slutter sæsonen, med at være i klasse 2 i både AG og SP, og mangler 1 pind i hver, for at komme i klasse 3. Det var nu ikke så tosset en sæsonstart...;o))
I september måned, var Sandy på internationaludstilling i Ballerup. Sandy får Very Good, og det er jeg udemærket tilfreds med. Sandy er jo glad for sin hale, og det får man ikke rødt bånd af.
Til afslutningen i HHV i efteråret, bliver Sandy Springmester og får vandrepokalen med hjem.
Det var en dejlig fornemmelse, da både Wendy og Soffy også har vundet den i tidernes morgen..;o))
2014 er nu begyndt og mine målsætninger for Sandy er:
- komme i klasse 3 i både AG og SP
- kvalificere sig til DM - kræver at hun er i klasse 3.
- bestå LP 1 i DKK
Sandy skal nemlig også gå til lydighed i klubben, hvor jeg håber hun bliver klar til efteråret til en LP1.
Dejligt nytår havde vi sammen med dejlige venner i Nordjylland.
Her er Kia og Kenai - smukke hunde.