Viser opslag med etiketten LP. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten LP. Vis alle opslag

søndag den 29. oktober 2017

Simmy til prøveprøve og debut i LP1 i Hvalsø

Simmy og jeg har gået til LP-træning hos Lonni i DKK. Pludselig var det slået en LP prøve op til søndag den 29/10-17. Og ja, det var et af vores målsætninger i 2017 at opnå LP1 titlen med Simmy.
Så da prøve og træningsdatoerne var på plads, så var det bare i gang med at træne og træne.
Den lille hund har gået til LP træning i vinter/forår og har holdt pause fordi AG-sæsonen stod for døren, men nu var det vist på tide at få trænet lidt igen. Simmy har haft rigtig godt af den lange pause og hun kunne pludselig rigtig meget mere end jeg havde ventet. Men der var selvfølgelig stadig meget at arbejde med og det er der jo altid når det handler om hunde..;o))
Vi knoklede på både på træningspladsen og udenfor træning.
I fredags havde vi en prøveprøve med Lonni og det gik rigtig godt..;o))


Resultatet af vores prøveprøve, som rakte til rødt bånd og 1.præmiering.

I dag søndag var så den helt rigtige dag, hvor vi skulle have vores debut i LP1. Prøven blev holdt i Hvalsø.. så vi var på hjemmebane. Men det er så ikke her vi har lagt de fleste træningstimer.
Men den lille Simmy var dygtig og gjorde det allerbedste hun kunne og det resulterede i at vi fik vores røde bånd med 178 point..;o))
Så nu har Simmy fået sin første titel LP1.
Hvem ved om der måske kommer en LP2.. det må tiden vise.
Simmy har en fantastisk lille motor og elsker at arbejde uanset om det er LP eller AG.

En stolt og glad fører og den sødeste og bedste SIMMY
 
Resultatet fra vores prøve. Hele 10 point mere end fra prøveprøven

søndag den 24. maj 2015

Uofficel LP2 prøve

I dag har Sandy og jeg været til uofficel LP2 prøve i hundeklubben. Vi har nemlig haft et hold, hvor vi øver os i at gå til prøve..;o)) Det er bestemt ikke så tosset, at se hvor langt man er i diverse øvelser og nerver.
Det er nu ikke forbi jeg har haft de størreste nerver, men lidt kom der i dag, fordi der kom en "dommer" udefra. Men det gik nu meget godt alligevel. Selv om der var lidt i alle øvelserne.
Jeg er SÅ stolt af Sandy at det gik SÅ flot. Men er alligevel lidt ærgerligt at hun mistede næseprøven. Den har vi nemlig haft lidt delte meninger om næsepinden, for det er da ikke noget man skal have i munden, men vi har trænet rigtig meget på næsepind og hun er blevet meget dygtig til det - bare ikke i dag. Græsset var meget højt, og hun kunne ikke finde pindene, hun ledte længe og da hun endelig finder en pind, tager hun den og kommer hjem - desværre var det ikke den rigtige. men hun satte sig noget så pænt med den ved min side. Det har vi nemlig også været uenige om. Men her er resultatet og håber det er lige så flot, den dag, den blå bog skal i brug..;o)) oktober 2015

søndag den 5. oktober 2014

LP prøve i Ølstykke

Ja, alle mine hunde skal åbenbart også igennem en LP prøve i deres liv. Og denne søndag blev det Sandys tur og vi tog til Ølstykke - kreds 1.
Vejret var smukt med sol fra vi kom til vi kørte igen..;o))
Jeg må sige, at Sandy ikke bare er en dejlig agility hund, hun er også en dejlig lydighedshund. Hun VIL SÅ meget gerne arbejde. Men vi er bestemt ikke kommet sovende til det. Hold da op, hvor har vi trænet. I december 13 blev hun Rally Champion og da vi startede til træning i klubben på LP1 i foråret, skulle vi næsten starte forfra og det var helt tilbage til at sidde lige på plads. Og så er det så "bare" gået derud af med at træne stille og vænne sig til at arbejde ved siden af andre hunde og fører. Ro på og afvente til øvelsen var slut, før der kom beløning og ingen vilde lege.
Men hun elsker det alligevel. Selvfølgelig har hun fået sin bold, det er det bedste hun ved.
Apport/næsepind.. .altså ting man skal have i munden... glem det... aldrig har jeg haft en hund som ikke vil apport. Men pludselig efter mange måneder gik det pludselig op for Sandy at det var ok at have pinden i munden. Men nu skulle den så også afleveres og det har vi også brugt meget tid på. Og pludselig fandt vi også en løsning på det. Til vores afslutning i klubben i juni var vi oppe i LP1 og den bestod Sandy med 170 point, så jeg tænkte at til efteråret skal det være. Og det blev så i dag..;o))

Der var 19 ekvipager i klassen og vi skulle starte som nr. 5, det blev så til nr. 7, da der var to som blev rykket op, da de også skulle til prøve i Rally.

Filmene er desværre lidt slørret, men man kan godt se og høre hvad Sandy laver under øvelserne alligevel...;o))
Tandvisning = 10 point
http://youtu.be/YzGIx2KZHbU

Lineføring = 8/16 point
http://youtu.be/Vz6kmRZsY0U

Stå = 10/20point
http://youtu.be/KzAecIQHxIc

Spring = 10/20 point
http://youtu.be/-TIFQtKlXNU

Stillingsskift = 10/30 point
http://youtu.be/CKN9QjtuS5o

Indkald = 10/30 point
http://youtu.be/bW2JmG2IfGs

Næseprøve-søg = 8,5/17 point
http://youtu.be/RgQaF4rJRz4

Dæk = 10/20 point
http://youtu.be/TgQTzalvq7A

Helhedsindtryk = 9 point
Dommeren skriver:
Fører støtter sin hund rigtig godt. Dejlig opmærksom hund, hvor kun den sidste præcision mangler.

Og dette gav sammenlagt den gode sum af 172 point og en 1.præmie - Man skal som min. have 150 point for at bestå prøven. Sandy har højst point på dagen og vinder klassen. Jeg er meget stolt af min lille hund..;o))
Sandy med pokal, glas og roset
Dagens dommerseddel

mandag den 12. september 2011

LP1 og Rally i Herfølge

Jeg har gået og tænkt lidt over, hvad Soffy og jeg mon skulle lave i dette efterår, når nu vi ikke skulle løbe agility.. jeg ville nemlig holde pause for træningen og gearer ned, inden Soffy skulle gå i løbetid og endelig blive parret igen.
Altså blev det til, at jeg meldte hende til lydighed i HHV. Og samtidig har jeg meldt hende til Rally prøver i løbet af efteråret. Det går nemlig ikke så godt, hvis vi kombinere agility og rally til samme stævne, så hver ting til sin tid.
Og så var min tanke, at hun skulle til en LP1 prøve til foråret, når hvalpene er rejst hjemmefra.
Men så lang tid skulle der så ikke gå... Da jeg var til Rally prøve i Lille Skensved, blev jeg næsten lokket til at deltage LP1 i Herfølge den 11.september 2011. Og samtidig kunne jeg også få endnu en prøve i Rally ekspert. Altså blev der lige trænet lidt mere på LP. Jeg har jo altid trænet lydighed med mine hunde, men ikke så meget præcition og slet ikke med Soffy.. hun er jo født agilityhund..;o))
Så i går søndag, kørte jeg til Hvalsø og hentede Joan og Viva (som også træner i HHV) og vi kørte til Herfølge - Spanielklubben.
Soffy skulle ind som nr. 6 og der er de sommerfugle i maven på mig, som der skulle være..;o))
Vi starter med tandvisning - 10 point. Under lineføringen både lyner og tordner det, men Soffy er heldigvis ligeglad og følger bare med mig. Hun flager lidt i vendingerne og vi får 9 point som ganges med 2 = 18 point.
Tandvisning og lineføring (film)
https://www.youtube.com/watch?v=e6oOAxp2yp4
Derefter foreslår dommeren, at vi holder en pause, da både lyn og torden er lige oppe over og det begynder at regne, så vi går til vores telt og jeg skal love for, at der kommer regn.. tak til dommer Marianne for hendes hensyn til Soffy og jeg. Da vi kommer tilbage til ringen skal vi lave ståøvelse. Jeg starter uden line og Soffy får igen 10 point som ganges med 2 = 20 point (film)
https://www.youtube.com/watch?v=eFljQGylpfs
Derefter er vi nået til springet. Jeg har trænet på, at hun skal tage springet på kommando, men det synes Soffy ikke om, så jeg blev enig med mig selv om, at give hende et håndtegn og så miste lidt i stedet for, at hun slet ikke ville springe. Det bliver vi selvfølgelig trukket lidt for, så vi får 9 point gange 2 = 18 point
Spring (film)
https://www.youtube.com/watch?v=gYdMD-8migE
I stillingsskift skal hun starte med dæk - op i sit og igen dæk. Hun er hurtig lille Soffy og hun får 10 point som denne gang skal ganges med 3 = 30 point. Dommerens kommentart er at hun har nogle meget energiske positioner..;o))
Stillingsskift (film)
https://www.youtube.com/watch?v=og4NLmRBMz0
I indkald kan man vælge om hunden selv skal ligge eller om dommeren skal holde hunden. Og hvorfor ikke tage imod hjælp fra dommeren, når det ikke fratrækkes i prøven. Så Marianne holder Soffy. Soffy pisker tilbage til mig og vi får 10 point gange 3 = 30 point. Endelig kom der gang i festen synes Soffy.. ud at løbe ...;o))
Næstsidste øvelse er næseprøven. Soffy har aldrig rigtig forstået denne øvelse. Hun er vant til at bruge sine ben og ikke så meget sin næse (med mindre det er godbidder der ledes efter) men trænede alligevel godt på denne øvelse og det så ud som om hun forstå det. Men nej... efter indkaldet var hun lidt oppe at køre, så hun løber straks mod træpindene, da Marianne siger "værsgo" at vende dig om.. tilbage med Soffy på plads og sende hende ud på næseopgave.. men Soffy tror at det er en apportøvelse, så hun tager første og bedste træpind og kommer ind til mig.. desværre den forkerte pind, så det giver 0 point ..øv. Men Soffy havde det sjovt..;o))
Det regner desværre, så der er kommet dråber på linsen, så man kan ikke rigtig se hendes angreb på pinden...;o))
Indkald, næseprøve og helhedsindtryk (film)
https://www.youtube.com/watch?v=ZBLtveBeAdM
I helhedsindtryk har dommer Marianne skrevet:
Herligt samarbejde og arbejdsivrig hund, der bliver støttet godt af fører. Fører viser god forståelse for hund. Ærgerligt med en kiks på dagen. Vi får 10 point, og Marianne fortalte at det er sjældent at hun giver topkarakter i helhedsindtryk..;o))
Sidste øvelse er fællesdæk.. uha.. mon vi kunne få den i hus.. Men Soffy er dygtig og ligger helt stille i et minut, vi bliver trukket et halvt point, da hun sidder skævt på plads efter dæk. Så 9,5 gange 2 = 19 point.
Fællesdæk(film)
https://www.youtube.com/watch?v=c1h6d3PFME8
Så sammenlagt fik vi 155 point og blev nr. 4 på dagen. Man skal have 150 point for at bestå prøven, så vi var meget glade og kan nu også tilføre LP1 til titlerne..;o))
Lidt senere på dagen kom vi til Rally prøven i Ekspert. Vi mangler jo stadig 2 certer.. så mon denne dag skulle bringe et cert i hus.. Nej..heller ikke denne gang. Soffy gik bare så godt og gjorde tingene så pænt.. undtagen en øvelse.. sit-stå-dæk.. hun når at lægge sig inden hun kommer op i stå og jeg tager ikke øvelsen om, da jeg har svært ved at se om hun er helt nede i dæk.. så vi mister 10 point..øv.. Vi fik så meget ros af så mange mennesker som så vores gennemløb.. Tak for det..;O)).. vi må ud og prøve igen.. det lykkes nok en dag (film)
https://www.youtube.com/watch?v=2hVD_JI3QY0


Tak for endnu en hyggelig dag i hundeverden, sammen med dejlige hundemennesker..;o))