lørdag den 23. august 2008

Rally-O







Jeg tog til Ravnsborghallen i Køge, hvor der skulle være udstilling i Sheltieklubben og samtidig skulle der også være Rally-O. Jeg havde meldt begge hunde til Rally-O i begynderklassen. Det var anden gang, at Soffy skulle deltage og Wendy skulle debutere. Det regnede fra vi kom til vi tog hjem, og jeg var mere end våd. Det stod ned med regn hele dagen...;o((( Men heldigvis er mine hunde total lige glade med regnvejr, når der skal arbejdes, så er de på...;o)). Soffy fik fornøjelse at være nr. 4 i klassen. Jeg synes det gik godt med hende, hun var i et rimelig roligt leje og sagde ikke så meget, da vi var på banen. Der var en øvelse som hun ikke lige kunne finde ud af, så hun endte med at få 92 point ud af 100, det var jeg rigtig godt tilfreds med. Nu har hun to røde bånd. Man skal have tre røde bånd, eller 100 point ren på dagen før man kan rykke op i næste klasse, som hedder videregående. Wendy kom ind som den sidste hund i klassen. Det var lang tid at vente i det våde vejr. Men Wendy var lige glad, hun arbejdede fint på banen, men desværre fik jeg hende ikke til at sidde i en øvelse, så mistede vi 10 point samt et enkelt, altså landede vi på 89 point, men Wendy fik rødt bånd alligevel....;o))) Ulempen i dag, var at vi skulle vente på ekspertklassen og ventetiden var enormt laaannnnggg, da det efterhånden var kedeligt med al den regn og man begyndte også at fryse. Men det endte jo godt, så vi kørte hjem og har igen fået varmen foran pejsen...;o)) Vi skal prøve igen til oktober i Ølstykke.

Ingen kommentarer: