Så kom dagen hvor vi satte campingvognen på bilen... første gang i år og kørte nord på. Det var blevet tid til årets første DKK stævne og det skulle foregå i KAF. Jeg havde glædet mig rigtig meget, for det skulle være Sandys allerførste DKK stævne. Det var et stævne, hvor der kun var klasseløb. Så det var jo spændende hvad det kunne bringe i hus.
Vi kørte afsted fredag, og hjalp KAF folkene med lidt forbedredelser til sådan et stort stævne, inden den store dag.
Vi starter med et AG løb og kommer fejlfrit i mål. Dog er hun ved at gå på A, da hun skal i slalom, men jeg får rettet hende og vi fortsætter... Sandy vinder klassen - 33,81 sek, - Sandys første AG-pind.... film
http://youtu.be/NgGJpHKdc7c
Andet løb er SP. Vi bliver disket, da jeg løber fra hende og hun følger med mig og tager ikke posen, og hun tager så lige hjulet på vej tilbage til posen.. det ender jo så med en disk. Jeg fik også byttet om på to handlinger som jeg havde planlagt. Den ene skulle havde været venstre handlet og blev til højre og omvendt med den anden... Ingen film.
Tredje løb er AG og det er et super godt løb. Desværre får jeg trådt et par skridt for meget tilbage og hun tager det forkerte tunnelhul... ellers super løb. - film
http://youtu.be/u345T1WePz0
Dagens sidste løb er et SP løb. En rigtig god løbebane, så jeg prøvede at presse den lille hund. Og hun løb i mål med 0 fejl og vinder klassen - 26,04 sek. Dygtig lille hund ..;o))..Første SP-pind. Desværre ingen film.
Det var en god måde at slutte dagen på. Sandy er SÅ dejlig at løbe med, og det er bare så dejligt, at hun bliver i sin start. Det er jeg rigtig meget glad for, da man jo må sige, at jeg har haft mine kvaler med Soffy og hendes tyvstarter. Men Sandy har ikke været i tvivl om, at man bliver siddende til man får besked på andet..;0)) .. Hendes felter, vil jeg heller ikke klage over. Hun ved hvad hun skal og har heller ikke været i tvivl. De to disk hun havde på første dagen, var helt på min side. Jeg har virkelig nydt at løbe med hende, men samtidig har jeg også skulle lære Sandy at kende til et stævne. Hun er jo så ny som hun næsten kan være og har ingen erfaring med stævner. Jeg har skulle lære at læse hende og lære at mærke hvor kan hun presses og hvor skal hun hjælpes noget mere.
Jeg havde en rigtig god fornemmelse i maven, da vi gik i seng i campingvognen..;o))
Dag to starter vi med AG. Hun får lige en stor bue ved spring nr. 3.. var lidt i tvivl om det skulle have været en højre eller venstre handling. Men det blev højre, og en stor bue. Efter slalom sender jeg hende over et spring og skifter bagom, hun tror vi skal til højre og får lavet en krølle, men jeg får rettet hende og vi kommer fejlfri i mål, vinder klassen 34,59 sek. - nr. 2 pind i AG1 - film
http://youtu.be/x6j21YdL6UA
Løb nr. 2 er SP - lige forinden løbet, kom der en regnbyge så stor, så stor og der var bare så meget vand på banen. Jeg er ikke så god til at give den gas på en våd græsplæne, så jeg var ikke hvor jeg skulle være og får lavet et blindskift for sent og taget imod for sent og er derfor bagud. Og så prøver jeg at stikke af og Sandy følger med og løber udenom et spring.. vi får to vægringer, og kommer alligevel i mål med hurtigste tid, men også med 10 fejl. - film
http://youtu.be/C-KhjhyQIsU
Tredje løb - AG bliver vi disket. Først får vi en vægring ved 2.spring. Vi skal til højre og jeg får åbenbart taget armen ned, for Sandy løber med mig. Ud af tunnelen og ind i slalommen... troede jeg.. men hun ville hellere på A. Den fælde havde jeg dog ikke set. Resten er fint derfra - film
http://youtu.be/KLrgsdZazj4
Stævnets sidste løb SP - jeg var gennemsyret af træthed og synes bestemt ikke jeg var oplagt. Og måske var Sandy også bare så træt, at vi evt. skulle melde fra. Men alligevel tager vi os sammen - nok mest mig..;o)) Tjuhej hvor det går ... Sandy kommer ud af tunnel med 200 km i timen og jeg må næsten ned og hente hende og et spring og så er vi på sporet igen.. Vi kommer fejlfri i mål og vinder klassen 27,45 sek. Super seje Sandy... 2.pind i SP1. - film
http://www.youtube.com/watch?v=qN5abCOxl1k&feature=c4-overview&list=UUZMBTIqggj_WFJ-_ZEpntVQ
Hun er så dejlig at løbe med og vi skal lige finde den rette rytme og vænne mig til, at hun er ny og ingen erfaring har og så skal jeg også vænne mig til, at hun er hurtigere end Soffy.. Men bestemt ikke noget jeg vil klage over... Jeg er meget stolt af Sandy og hendes debut i DKK regi. Så vi kom hjem med to pinde i AG og to pinde i SP..;o))
Sandys bror Shaney som bor på Fyn sammen med Hanne, kom også til KAF Cup. Så dejligt at være sammen med Shaney igen ... og Hanne ..;o)) Shaney var så dygtig at han også fik skrevet i sin røde bog... en pind i AG og en pind i SP. Stort tillykke til Shaney og Hanne. Tak for hyggelig selskab også til Louise, som var taget til Sjælland sammen med Hanne. Og tak til Louise for at filme Sandy.
TAK til KAF for et super godt stævne... håber vi kommer igen i 2014.
Happy Halloween
3 uger siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar