Simmy har trænet NW lige så længe som Sandy, dog har hun ikke været på kursus, men lært tingene efterfølgende. NW er bare en fantastisk hundesport. Jeg er blevet meget stor fan af det. Og det tror jeg begge hunde giver mig ret i...;o))
Vores første prøve var på Garbogård hvor Simmy finder alle 4 kilder og fik så den fine titel NW1.
Hun bliver nr. 2 i beholdersøget og sammenlagt blev hun nr. 5 på dagen. Det er jeg nu ret så stolt af.
Simmy arbejder flittigt og med en hurtighed som nogen gang kan være udfordrende, da jeg så kan være noget i tvivl om hun har markeret korrekt.
I går var vi igen afsted, denne gang i Lyngby OES - og denne gang var Simmy også super dygtig og finder alle 4 kilder. Vi var ca. 40 deltagere.. ved præmieoverrækkelsen nævner dommeren rigtig mange navne til momenterne, men der blev vi ikke nævnt. Da hun kalder op til det sammenlagte resultat er vi lige pludselig 4 tilbage som ikke er blevet nævnt... for det viser sig nemlig at Simmy blev nr. 4 sammenlagt af alle deltagerne. WOW.. jeg var glad og stolt over den lille hund.
Hun viser mig bare at det her er noget hun synes rigtig godt om og gerne vil.
Så vi træner selvfølgelig videre.
Simmy med sin roset for nr. 4 sammenlagt |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar