lørdag den 2. januar 2016

Opsumering af 2015 og målsætninger for 2016

Igen i februar startede sæsonen med stævne i VAS. Sandy stillede op i 4 klasser og må sige, at hun ikke brilllierede. 3 disk og en enkelt med 10 fejl. Det blev så ikke til det stævne at hun fik sit sidste AG cert. Men det sidste stævne inden hun skulle på barsel og have hvalpe.
Sandy
I foråret havde Anne efterlyst et par fotomodeller.. og Sandy og Soffy stillede gerne op.. Her er de gode resultater af mine hunde.
Smukke Smilende Sandy

Sandy i sit S med sit legetøj

Jubiii. jeg har den

Soffy var også i hopla.. hun har jo ikke sådan fået lov at løbe og lege så meget pga sin dårlige pote. Men hun nød det SÅ meget

Min lille grå Soffy

Men altid glad og fotogen.. og SMUK det er hun

Mine sødeste hunde

Sandy valgte at lade vente på sig. Jeg var ved at blive vanvittig over at vente på den løbetid. Hun har ellers været ca. 2 måneder efter Soffy, for da Soffy starter løb ca. 2 måneder før end hun plejer, ja så troede jeg jo også at Sandy ville følge med, men nej det ville hun ikke. Så de planer jeg havde lagt om foråret (LP2 og sidste AG-cert) blev gemt langt væk. Men selvfølgelig ikke længere væk, end at de skulle tages op igen til efteråret.
Jack og Sandy
  Lige præcis da vi skulle afholde Hvalsø Cup, var Sandy på sit højeste til parring. Marie og Patrick var i Danmark til udstilling og tog Sandy med hjem til Sverige. Det passede med at hun kunne nå at være der et par dage, inden hun skulle parres. Det endte ud i 4 parringer og vi især jeg var SÅ glad, da vi hentede Sandy hjem igen fra Sverige... og så skulle vi til at VENTE.
Men mens vi ventede på hvalpene lavede vi LP træning i HHV og Sandy hyggede sig og var også rigtig dygtig. Hun var oppe til vores LP2 prøve da hun havde 5 uger tilbage og gjorde det så godt at hun fik 205,5 point ud af 220 mulige... dygtige Sandy
Sandy nyder at gå LP
 


En sommerdag i juni

 
Endelig kom dagen - 04.juli 2015 - hvor Sandy skulle føde alle sine hvalpe. Sandy var scannet til mange og jeg valgte at få taget røntgen, så jeg vidste hvor mange jeg skulle tage imod og det skulle være hele 6 stykker. Hold da op hvor var jeg glad men også bekymret. Om Sandy kunne klare at føde så mange og især passe så mange hvalpe. Men det vidste sig, at det kunne hun godt.
 
Desværre var der en tæve som ikke levede da den kom til verden og vi kunne ikke få liv i den. Men her er de fantastiske 5..;o))

En træt Sandymor med alle sine børn
8 uger og klar til at rejse hjemmefra
Heldigvis skulle denne lige skønhed blive hos os - min nye arbejdshund..;o))
SIMMY



Desværre blev det også den sommer, hvor vi måtte sige farvel til Soffy. Hendes lille krop kunne ikke mere efter den stærke medicin hun havde fået i et år.

 
En sidste hyggestund med Soffy
Trods hvalpene var klar til at rejse hjemmefra da de var 8 uger, så var Sony hos os indtil han var 11 uger, han skulle nemlig til Sverige til Anette og Thorbjørn

Shady flyttede fra os, da hun var 9 uger til Louise.
Så Simmy havde legekammerater i lang tid.
Da vi når til september kunne vi - Sandy og jeg - så endelig komme til stævne og det blev ikke til mindre end til Bornholm. En skøn skøn efterårstur og en rigtig fint stævne. Vi blev der en uge og nød godt at den dejlige ø og natur. Og så havde vi SOLskin hele ugen.
Men det blev desværre heller ikke denne gang at Sandy fik sit sidste cert.
Men det var nu godt at komme afsted igen til stævne. Ingen tvivl om at formen ikke var i top, så der skal arbejdes - men farten fejlede ikke noget.
Raketten som nød at komme ud og løbe
Oktober drog vi til Mini KAF. Årets sidste stævne. Anette, Smarty og Sony var også med.
Igen ingen AG-cert. og så var jagten sådan set gået i bero. Og jagten starter igen til næste år - 2016.
I oktober havde vi i HHV arrangeret et LP-stævne og Sandy og jeg skulle deltage i LP2.
Mon vi kunne få titlen som hun jo faktisk havde opnået til vores klubprøver i maj måned.
Men nej, det skulle heller ikke være. Der var meget uro da vi skulle lave fælles dæk og Sandy bliver utryg og rejser sig fra dæk.. der røg der lige 20 point - og vi kommer i mål med 176 point og er 4 point fra at bestå. ØV hvor jeg ærgerlig. Og i 2016 kommer der nye øvelser og regler, så jeg ved endnu ikke om jeg vil kaste os ud i endnu en omgang LP. Det må vi se til når det bliver forår.
 
Så man må sige at vores målsætninger for 2015 der kom vi i mål med 1 ud af 3.
Intet AG-Cert, så Sandy kunne blive Agility Champion
Og ingen bestået LP2 prøve.
 
MEN DE SKØNNESTE HVALPE KOM TIL VERDEN OG ALLE ER STADIG LIGE SKØNNE.
 
Hvad mon vores målsætninger er for 2016.
Jeg har sat mig for at Sandy og jeg skal ud og løbe en masse agility og vi skal ud og løbe for at have det sjovt og lave det vi allerbedst kan lide. Om vi får vores AG-cert, det må tiden vise.
Og om vi får stillet op til en ny LP2 prøve må tiden også vise.
 
Men træne det skal vi, for det kan vi også lide. Sandy har fået et ekstra gear efter barsel og jeg skal love for at jeg skal til at lære at løbe... STÆRKT.
 
Lille Simmy har gået på et par kurser hos Johanna og hvalpetræning i HHV.
Hun skal selvfølgelig fortsat gå til træning og så skal vi se på lidt agility. Hun er nemlig også en lille arbejdshund...;o))
 
2016 kan kun blive et godt år med disse to i huset. Glæder mig


Ingen kommentarer: