mandag den 5. august 2013

R.I.P. lille Fyr og dyrlægekontrol

 Billede af Soffy og boybandet søndag morgen. Natten var gået fint med at spise hos Soffy og jeg kunne høre midt i min søvndrukenhed, at mælken nu var løbet til. En rigtig dejlig lyd for en opdrætter..;o)) Alle drengene havde taget på i vægt.. også lille Fyr.
 En tur ved mælkebaren og en lille film hvor drengene spiser. Lille Fyr er så aktiv - http://youtu.be/ar3l--wqLZY
 Her ligger Boybandet og putter. Godt at have nogle store brødre, man kan putte med..;o))
 Mætte og afslappede hvalpe, som lige har spist
 Nu spiser de igen..;o))
 Kristine elsker når vi har hvalpe.. hun skal straks gøre det til en hyggestue..;o))
Og Soffy elsker hendes selskab
 Min smukke Soffy hund - glad og vaks som altid
 I løbet af dagen bliver Lille Fyr mindre og mindre aktiv ved måltiderne. Han piber og kan ikke rigtig finde ro. Jeg hjælper ham så godt jeg nu kan, men han vil ikke sutte som han gjorde tidligere på dagen. Jeg bliver selvfølgelig bekymret og vil hjælpe ham med noget erstatning. Det tager han til sig og bliver rolig og sover med de andre. Senere på aftenen giver jeg ham lidt sukkervand og det kvikker han lidt op af.  Desværre ikke så længe. Han bliver mere og mere slap. På billeden ovenfor spiser han for sidste gang sammen med sine brødre. Under hele weekenden har jeg haft kontakt med min dyrlæge. Og jeg ringede igen til dyrlægen og fortalte om Lille Fyr. Det jeg havde gjort for ham, var fint og jeg kunne kun vente og se, hvordan han ville reagere. Da vi nærmer os midnat, kan jeg se, at det ikke går. Vi ved ikke hvorfor han blev så dårlig og slap i løbet af søndagen. Men når man er så lille, så er det ikke altid at man er klar til livet. Måske har han siddet på et dårligt horn og ikke fået lige så meget næring som de andre tre. Det får vi aldrig af vide.
Kristine og jeg sidder sammen med Lille Fyr mens han sover ind. TUD, hvor var det hårdt. Det er ikke fair, at han skulle afsted så tidligt..;o((
Her ligger han noget så fredfyldt. Jeg ved han er blevet modtaget af mormor Wendy og morfar Monty. Nu kan han hygge sig med dem i himlen. R.I.P Lille Fyr. Du var en sej lille Fyr. Snøft.
Mandag middag kørte vi afsted til dyrlægen og fik tjekket drengene og Soffy. De tre drenge er TIP TOP i form og er bare så dejlige og det kører lige efter bogen..;o)) Nu skal de nydes i fulde drag.
Soffy fik en sprøjte med kalk og noget for at rense sig. Soffy har været lidt stresset ovenpå denne hårde fødsel, og har halset rigtig meget. Og hun fik også dårlig mave. Hun har næsten ikke sovet siden fødsel. Men nu er der ro på i hvalpekassen og hun kan nyde sine drenge..;o))

Ingen kommentarer: