Endelig kom weekenden, hvor vi skulle til Sverige nærmere betegnet Sjöbo, hvor Emelie og Sidney bor. Det var godt at se hvor meget hun havde vokset og hun er stadig en smuk sheltie. Sidney havde fået fin ny pels og jeg er overbevist om, at hun er færdig med at vokse, pt. er hun 34 cm, så det er en fin størrelse.
Da vi kom, kunne man se på Sidney, at vi bare var nogle mennesker, som ville hilse på hende, men da jeg satte mig ned på gulvet og kaldte på hende, kunne man pludselig se, at der var noget ved den stemme, hun kunne genkende. Hun gik fuldstændig amok og hoppede op ad mig, slikkede mig i ansigtet, det var dejligt, at hun kunne genkende mig...;o)))
Vi kørte ud til klubben hvor Emelie træner agility, og vi startede med at gå en runde i skoven, så hundene kunne se hinanden an. Det gik rigtig godt. Fiha var lidt tændt på Soffy, men til sidst løb de rundt og legede dejligt, alle fire.
Emelie skulle selvfølgelig vise os, hvor dygtig Sidney er blevet. Hun kunne løbe igennem tunneler og gennem springstøtter. Sikken en fart hun har på, den lille hund...;o)))
Det var dejligt, at se den gode kontakt Sidney og Emelie har, og Sidney kan ikke få nok af at arbejde. Der er ingen tvivl om, at Sidney og Soffy er i familie med hinanden, de gør på samme måde, men kunne næsten ikke hører forskel. Sidney kan også godt lide at bruge sin stemme...;o))) Efter træningen kørte vi hjem til Emelie´s forældre, hvor der blev serveret dejlig mad.
Derefter kørte vi mod Vittsjö, hvor vi skulle bo. Og tænkt sig, på vej til huset, kom der pludselig et vildsvin løbene over vejen. Det var ikke lige det vi havde ventet, så langt nede i Sverige...men spændende var det nu alligevel.
Omkring huset, hvor vi bor er det en dejlig skov, hvor jeg og hundene holder af at gå. Jeg fandt denne lysning, hvor solen også lige kiggede forbi...;o)))
Da vi kom, kunne man se på Sidney, at vi bare var nogle mennesker, som ville hilse på hende, men da jeg satte mig ned på gulvet og kaldte på hende, kunne man pludselig se, at der var noget ved den stemme, hun kunne genkende. Hun gik fuldstændig amok og hoppede op ad mig, slikkede mig i ansigtet, det var dejligt, at hun kunne genkende mig...;o)))
Vi kørte ud til klubben hvor Emelie træner agility, og vi startede med at gå en runde i skoven, så hundene kunne se hinanden an. Det gik rigtig godt. Fiha var lidt tændt på Soffy, men til sidst løb de rundt og legede dejligt, alle fire.
Emelie skulle selvfølgelig vise os, hvor dygtig Sidney er blevet. Hun kunne løbe igennem tunneler og gennem springstøtter. Sikken en fart hun har på, den lille hund...;o)))
Det var dejligt, at se den gode kontakt Sidney og Emelie har, og Sidney kan ikke få nok af at arbejde. Der er ingen tvivl om, at Sidney og Soffy er i familie med hinanden, de gør på samme måde, men kunne næsten ikke hører forskel. Sidney kan også godt lide at bruge sin stemme...;o))) Efter træningen kørte vi hjem til Emelie´s forældre, hvor der blev serveret dejlig mad.
Derefter kørte vi mod Vittsjö, hvor vi skulle bo. Og tænkt sig, på vej til huset, kom der pludselig et vildsvin løbene over vejen. Det var ikke lige det vi havde ventet, så langt nede i Sverige...men spændende var det nu alligevel.
Omkring huset, hvor vi bor er det en dejlig skov, hvor jeg og hundene holder af at gå. Jeg fandt denne lysning, hvor solen også lige kiggede forbi...;o)))
1 kommentar:
Tack för att ni kom på besök!! Det var jättekul! Ville bara berätta att det finns massor av vildsvin här nere!! Hur mycket som helst och de bara ökar hela tiden! Kram från Emelie & Sidney
Send en kommentar