mandag den 8. september 2008

DM 2008 i Hvalsø

Så kom weekenden endelig, hvor DM skulle afholdes, og det skulle afholdes i Hvalsø, så vi havde ikke så langt.
Kristine og jeg fik pakket bilen med hunde, telt, bure og store madpakker.
Jeg begyndte, at få sommerfugle i maven allerede på vej til Hvalsø...Hvordan vil det mon gå.
Om lørdagen skulle vi løbe hold "Hvalsø American Shelties"
Holdet bestod af Hanne/Wendy, Stine/Kida, Søren/Dezzi og Hanne/Soffy.
Jeg var vældig tilfreds med mine hunde. Soffy løb to fejlfri løb, springløbet var dog noget panik agtigt, men igennem banen kom vi da. Wendy var vild hurtig, så det endte desværre med en disk. Dezzi kom i gennem banen, men desværre med fejl på slalommen, og så synes Soffy lige, at hun skulle hjælpe Dezzi på banen, Soffy stak af fra mig inden jeg nåede, at få snor på hende efter vores løb. Dezzi fik lov at starte forfra men det var desværre ikke nogen fordel og Kida fik også fejl på slalommen..;o((( Da vi kom til Agility, gik det super godt for både Soffy og Wendy. Begge mine løb var super gode og fejlfrie, og begge med rigtig gode tider. Dezzi blev disket og Kida fik en vægring. Sammenlagt blev vi nr. 5 for hold, så det var jo egentlig meget godt alligevel. Der var 10 hold.






Så blev det søndag og dagen hvor det handlede om individuelt DM. Igen var sommerfuglene kommet for at drille. Jeg skulle starte med Soffy og hun gjorde det rigtig godt, vi fik desværre lige en fejl på slalommen men ellers et fint løb i spring. Hendes agility løb var endnu bedre, selvfølgelig fordi hun var fejlfri...;o))) og en kanon tid.
Selv om hun havde 5 fejl endte min unge Soffy på en 7. plads...Det er jeg meget stolt over....;o)))
Der var 30 små hunde i klassen.

Wendy var endnu en gang en stjerne....;o))) Hun var så dygtig, at efter hendes løb i spring som var fejlfrit, var hun på en 4.plads, så vi skulle jo næsten løbe til sidst i Ag løbet. Jeg var meget spændt da jeg gik til start, men jeg havde intet at frygte. Wendy var så god og super hurtig, at hun løb sig ind på en 3.plads og sammenlagt blev nr. 3 til Danmarks mesterskabet i Agility 2008.












Jeg er så stolt over min Wendy-hund. Tænk sig, hvad hun har nået på disse tre måneder efter hvalpene. Jeg synes det er helt utroligt.
Det dejlige ved at det blev holdt i Hvalsø, var at kunne få fornøjelse af, at stå på præmiepodiet i sin egen hundeklub...;o)))
Stort tillykke til Lillian og Mille som blev nr. 2 og Susanne og Unique som blev nr. 1...;o))) Susanne ejer Spirit som er kuldbror til Soffy.

Ingen kommentarer: