Sandy under ombygning

I sæsonen 2014 var Sandy ikke så stabil til hverken AG-træning eller stævner.
A´et havde vi meget store diskussioner om, hvad skal det felt dog bruges til.
Og så fik hun flere og flere nedrivninger. Det var som om hun ikke rigtig kunne finde den rigtige afsæt, når hun skulle over springene. Og mange gange ende det med at hun rev ned eller direkte landende oven på overlæggeren. Det var meget frustrerende. For både hende og mig. Og jeg er sikker på at hun også slog sig ind i mellem, når hun landende på overlæggerren.
Sandy blev tjekket flere gange i løbet af sæsonen, og der var egentlig ikke det store at rette på hende, så det var underligt at det fortsatte.

Sandy var jo ikke rigtig til hverken træning eller stævner i 2015, da hun blev parret og fik hvalpe i juli. Og jeg må sige at det havde hun planlagt så godt, at der ikke blev nogen stævner før parring. Og vi nåede lige præcis to stævner om efteråret. Bornholm og KAF.

Efter hvalpene var rejst hjemmefra efterår 2015, gik vi for alvor igang med træningen igen. Nu havde hun næsten haft et års pause. Og hun blev også tjekket inden opstart.

Og trods jævnlig træning - som både var selvtræning og med underviser på, så kunne Sandy stadig finde på at sætte forkert af. Åhh... jeg blev mere frustreret og ked af det. Hvad var det så der gjorde at hun fortsatte med det forkerte springmønster.

Jeg blev anbefalet at kontakte Rikke Wriedt, som er dyrlæge og kiropraktor og så er hun også underviser i AG og springteknik.

Jeg skrev en lang besked til Rikke om Sanyds problem og sendte nogle små videoklip så Rikke kunne se hvad jeg skrev om. Rikke ville se Sandy og tjekke hende igennem og den lille hund var meget øm og låst i lænden. Så allerede der var der en årsag til det mærkelig afsæt. Sandy blev tjekket igen ugen efter og hun havde det meget bedre. Derefter var vi i hallen og Sandy skulle træne springteknik. Rikke skulle se, hvordan hun gjorde osv. Og Rikke kunne heldigvis meget hurtigt bekræfte at Sandy  IKKE har early take off syndrom ..;o))

Men Sandy har en meget dårlig springteknik, når det skal gå stærkt og hun stresser. Altså er vi blevet sat på opgaven at træne simpelt springteknik indtil Rikke siger go for nye øvelser.

Vi har talt om og prøvet at komme frem til hvornår og hvorfor det er gået galt med Sandy. For hun har jo ikke altid gjort det.

Fra juni 2014 til februar 2015 kom Sandy fra klasse 1 til klasse 3. Det gik ret hurtigt. Det at komme i klasse 3 gjorde at der blev presset og forlangt utroligt meget af hende. Der blev trænet mindre buer og mere pres og fart. Vi havde ikke mange fejlfrie løb i 2015 og slet ikke i AG-løbene. Sandy kunne slet ikke magte det i sit hovedet og begyndte så at sjuske og stresse, så hun fejlede mere og mere.
En rigtig dum og ond cirkel.

Nu er vi i kyndige hænder hos Rikke og det er hende som styrer og bestemmer hvad og hvornår vi træner. Jeg håber SÅ meget at Sandy bliver en god agility hund igen, for det er noget at det bedste for Sandy. Men det skal ikke være det alt afgørende, for hun skal ikke komme til skade. Jeg ved endnu ikke om vi bliver klar til sæsonen, som jeg i den grad håber. Men det må træningen vise. Vi har en del uger at træne i endnu - så det er tiden som afgør det.

Og jeg må indrømme, at jeg slet ikke er sulten efter at komme ud til stævner. Normalt er det jo noget at det man glæder sig allermest til, at komme ud og løbe på græs, og komme til stævner. Men der er INTET der hiver i mig. Og jeg tror at det selvfølgelig har noget med Sandy at gøre. Jeg er spektisk, nervøs og bange for at det ikke kommer til at gå eller at vi når det. Og jeg er også kommet dertil, at hvis ikke det går - altså Sandy lærer at springe fornuftigt, så skal hun ikke være agilityhund mere. Det var/er en kæmpe beslutning. Den er selvfølgelig ikke endeligt taget endnu, da jeg endnu ikke ved om missionen hos Rikke lykkes. Men det er en overvejelse jeg har været nød til at tænke på.

Om 2016 bliver et agilityår i Sandys tegn, vides ikke på nuværende tidspunkt da hun er under ombygning.