tirsdag den 11. juni 2019

Pinse hos Ribe Hundevenner


Så blev det pinse og vi skulle til Ribe Hundevenner. Altid hyggeligt og godt stævne hos dem.
Og jeg var glad for at vi skulle afsted. Jeg er SÅ glad for at jeg har fået glæden tilbage med at løbe agility og så især konkurrence igen. Det har været meget svært for mig efter Simmys skade.
Simmy var meldt til 2 løb lørdag/søndag og et SP om mandagen.
Vi mangler stadig en masse træning, rutine og erfaring sammen. Men synes vi spiller bedre og bedre sammen efter hvert løb. Jeg hygger mig i hvert fald og det gør Simmy bestemt også. Det kan både høres og ses..;o))

Lørdag AG2 - disk, da hun tager et spring forfra som skulle have været taget bagfra. Jeg fik vist ikke støttet hende nok.
SP2 er et super godt løb vi har - dog bliver vi disket da hun tager det samme spring to gange. Men vi er glade da vi komme i mål.
Søndag trak jeg hende fra AG2, da det havde stormet vældig voldsomt hele natten og der var stadig meget vindstød hele formiddagen. Og jeg turde simpelthen ikke at lade hende løbe, hvis nu hun skulle flyve af bommen. Så vi skulle først løb over middag. Vi får en væring i SP2, da hun ikke tager et spring jeg backer hende til. Film nedenfor - dog bliver vi nr. 3..;o))



Mandag hvor vi kun skulle løbe SP2 - igen et godt løb men desværre med en nedrivning.
Igen føler jeg vi får et bedre samspil for hvert løb.
film nedenfor
Hun har den hurtigste tid men det rækker ikke med 5 fejl.


Jeg havde ikke meldt hende til i de åbne klasser, da jeg stadig gerne vil passe på hende.
Men Shaney og Shady havde begge kvalificeret sig til finalen og det nød vi så fra sidelinien.
Begge havde nogle gode løb..;o))
En træt lille hundepige som har været SÅ glad igen at have med til stævne.
Vi nyder det begge meget - uanset resultatet.


søndag den 2. juni 2019

DKK Viby - agilitystævne

I onsdags tog vi campingen med til Åbyhøj - DKK Viby, hvor vi igen skulle til agilitystævne.
Sidste år var vi jo ikke med pga Simmy var skadet.
Men det er hun ikke mere, så det var dejligt at skulle være med igen.
Simmy var tilmeldt 3 løb om dagen - 9 i alt.
Dog blev det til 8 disk, hvor de fleste blev til at Simmy løb i tunneler som hun ikke skulle tage.
Alt i alt var det nogle gode løb vi havde og det var småting som gjorde at vi blev disket.
Men hun var SÅ glad en lille hund og jeg nød hvert et øjeblik..;o))
Om lørdagen til det sidste SP2 løb, var hun så dygtig at være fejlfri og vi fik en pind til bogen.
Det er nu hendes 2. SP pind i klasse 2.
Evig og altid er hun glad og jeg kan virkelig mærke på hende at hun er mere glad efter agilityen er blevet en del af hendes liv igen..;o))

Sødeste lille Simmy


Spotlight Spotify bor i nærheden af træningspladsen, så Rikke og Spotify kom forbi og hilste på.
SÅ dejligt at se den smukke dreng igen. Og han blev meget glad for at se mig...;o))

Flotte rosetter fra Sheltie klubben

I november 2018 var jeg til færdighedsprøve 2 med begge hunde.
De var så dygtige at de begge bestod prøven.
Og fordi jeg indberettede det til HTM-sheltieklubben..
ja så kom der en dejlig besked om at de var blevet nr. 1 og 2 i klassen.
Her er de med de flotte fine rosetter som er skænket af Sheltiklubben.
Tusind tak ..;o))