mandag den 3. september 2012

DM 2012

Så blev det weekend igen, og denne gang skulle vi til DM 2012 og det skulle foregå i Roskilde, på dyrskuet sammen med Store Heste dag. Det var Kristine glad for, så fik hun også kigget lidt på nogle heste.
Vi har jo drønet land og rige rundt efter stævner med DM-kvalifikation, og der gik faktisk ikke mange stævner, så var Soffy klar til DM. Og hun  havde rigtig mange pinde, så hun kunne faktisk have løbet 2½ gang. Men det må man jo ikke.

Nå, Soffy og jeg havde fået lavet et fint hold... Susanne/Spirit, Gitte/Zushi og Natasha/Cider. Vi er alle på det danske landshold til VM, dog har Susanne og Gitte en anden hund med end til dette hold.

Bror SplendidSpirit og søster SweetSoffy på sammen hold.
Og Spirit var SÅ dygtig at blive BRONZE vinder individuelt - STORT tillykke til Susanne og Spirit.

Zushi startede og fik 10 fejl. Soffy fløj over feltet på bommen - 5 fejl. ..jeg var ikke så glad... Cider var fejlfri og desværre blev Spirit disket. Men det var alligevel nok til, at vores hold lå som nr. 2 da dagen var omme... spændende. Her er hold løbet (film)
AG HOLD
http://youtu.be/g6qsp0eI5Z8

Efter alle hold havde løbet blev det tid til det første individuelle løb. Soffy næsten falder i et spring.. øv, så vi kommer i mål med 5 fejl. (film)
SP INDIVIDUELT
http://youtu.be/sxpu918zPek

Vi sluttede dagen med et for sjov løb i SP. Soffy var fejlfri og blev nr. 5. Dejligt at slutte dagen med et fejlfrit løb.

Næste dag - søndag - er altid spændende for det er intet der er sikkert før dagen er omme. Alle er spændte på den store finale..;o)))

Vi skulle jo løbe som det andet sidste hold og alle vores hunde var super dygtige og alle løb fejlfrit.
SP HOLD (film)
http://youtu.be/iRfVBqSyC-Y

Så skulle vi så kigge på det sidste hold, om de nu kunne holde deres plads. De skulle lave lidt over 9 fejl, før vi kunne komme i nærheden af guldet... men deres første og tredje hund blev disket... så Gitte og jeg stod helt stille og kiggede så på hinanden.. og jo.. pludselig gik det op for os, at vi havde vundet GULDET.. Jubii.. det var stort... Vi skulle selvfølgelig ind og løbe æresrunde og sammen med sølv og bronze holdet.
Her er vi kommet op på præmiepodiet.. ;o)) Der dukkede lige en fotograf op fra DKK, som stillede en masse spørgsmål og tog en masse billeder, så det bliver spændende, hvad der kommer i DKK bladet til næste gang omkring DM.
Her er alle de små hunde, som har vundet GULD, SØLV og BRONZE 
Stort tillykke til alle de SMÅ hunde 
Selvfølgelig skulle vi havde taget et rigtig hold billede..;0)) Tak for kampen til Susanne, Gitte og Natasha.

Stævnet skulle jo også have kåret en individuel Danmarksmester, så der blev bygget en agility bane. Desværre skulle Soffy og jeg starte som nr. 5, hvilket betyder at vi har en dårlig placering med 5 fejl. Men selvfølgelig skulle vi ind og løbe den. Desværre kommer vi i mål med 5 fejl... og det er feltet på bommen igen.. hun er tarvelig den lille hund.. alt andet gjorde hun bare så fint. (film)
AG individuelt
http://youtu.be/mVErLaM7Qdw

Så vi har en del træningsplaner indtil vi skal til VM om en måned..;o))
Vi var ni fra Hvalsø Hundevenner som deltog til dette års DM. Eva/Mity, Eva/Speedy, Poul/Lucky Luke, Lina/Coco, Lina/Zitta, Naya/Quinie, Tommy/Olsen, Stine/Zuggi og Soffy og mig. Tommy og Stine var på samme hold, og deres hold var også super dygtige og vandt GULD... Stort tillykke til Tommy og Stine og deres holdkammerater..;o)) 

Lene har taget dette fine billede af Soffy og mig.. synes bare hun ser SÅ glad ud - min lille hund.
Hun er min lille Danmarksmester..;o)) 

3 kommentarer:

Berit Bilde sagde ...

Tillykke med guldet (glemte helt at ønske tillykke i vores ultrakorte tlf samtale i dag)

PS! Skønt billede af dig og smukke Soffy

Susanne sagde ...

Stort grattis igen till guldet!!!!! Så häftigt!!!:)

Susanne sagde ...

Stort grattis till guldet igen! Så häftigt!!!!