onsdag den 23. oktober 2013

Træning med Sandy i Kirke Såby

I dag har jeg været på Lines bane og træne med Sandy. Tommy, Olsen og Benny var også med.
Her en lille film at det fine gennemløb, som Sandy havde. Så dejligt, at felterne nu er på plads..;o))
http://youtu.be/3hv2UitSFbY

søndag den 13. oktober 2013

Sandy til VAS stævne

I dag tog Sandy og jeg til stævnet i VAS. Det var så første gang, at hun skulle starte i en hal. Hun har jo trænet i Ringsted, så gulvtæppe burde ikke være noget problem for hende.

I SP2 starter hun med at løbe uden om første spring.. jeg havde kontakt med hende over springet, men nej, det synes hun ikke. Og hun sejlede rundt på banen. Det ender med en disk, da hun tager spring nr. 2 bagfra. Næste løb er SP for sjov. Et ellers fint løb, men jeg får desværre presset hende i tunnelen. Hun hørte ellers rigtig godt efter og havde ikke de store buer. Desværre ingen film, for jeg synes faktisk, at hun gjorde det godt.

I AG2 - som jeg synes var en svær/udfordrende bane, blev vi også disket. Efter A vil jeg lave blindskift, men det forstår Sandy ikke og hun løber med mig og ind i en tunnel og så bliver man disket, når man skulle have været over et spring. Hun havde de flotteste felter, så skal vi ikke bare sige, at det ikke er noget problem fremover..;o))
Dagens sidste løb river hun en pind... et løb, hvor hun har SÅ store buer, at hun bruger så meget tid på at komme tilbage til mig hele tiden. Men alligevel kommer der her en film - http://youtu.be/3rbChQbSjvM.

Mange gode momenter på denne dag. Men også noget rodet handling. Nu er der stævne pause frem til foråret. Og vi starter snart op på indendørs træning..;o))

tirsdag den 8. oktober 2013

Spotify flytter hjemmefra

Spotify har jo været herhjemme en uge mere end Smarty og Stanley. I starten synes vi at det var lidt synd for ham, at han ikke havde sine brødre at lege med. Men det gik hurtigt væk. Han var jo i et hus han kendte, han kendte menneskerne og han kendte hundene som bor her. Så det var ikke synd for Spotify, at de to brødre rejste fra ham. Han har helt klart fundet vores rytme og han har fundet så meget leg og hygge med Soffy og Sandy. Men nu tror jeg, at det er Soffy og Sandy, som kommer til at savne Spotify..;o)) Her bliver stille nu.
En lille film hvor de leger alle tre - http://youtu.be/-tx4dYBlD6M



I dag kom Rikke og hentede Kennel Såbys Shelties Spotlight Spotify. Spotify skal bos hos Rikke i Århus, sammen med Nova, som er en D/S Gårdhund. De skal nok få det godt sammen. Rigtig meget held og lykke til Spotify og Rikke...;o)) Glæder mig allerede til at høre hvordan det går i fremtiden

søndag den 6. oktober 2013

Rally prøve Ølstykke

I dag kørte Sandy og jeg til Ølstykke til Rally prøve. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg ikke ville komme der mere. Da Wendy i tidernes morgen blev Rally Champion i DKK kreds 1 og der gik 1½ år før vi fik vores champion pokal. Men nu måtte jeg så vende den om, og sige at Sandy´s mormor Wendy kunne blive champion i Ølstykke, så kan Sandy også. Men nej, det skulle ikke være i dag, at Sandy blev Champion... øv øv øv. 94 point blev det til. Et point fra at blive champion.
Da vi går på banen løber Sandy pludselig frem og jeg må kalde lidt kraftigt på hende, så hun kommer tilbage til mig - det kostede 3 point/ude af kontrol. Så kommer vi til springet, hvor jeg synes dommeren dømte det lidt hårdt efter springet -hun dømmer/ude af kontrol som koster 3 point, hvor jeg synes Sandy er ude af position... Men I kan jo selv dømme ved at se filmen igennem. - http://youtu.be/UrfLAXSelE8
 
Så vi kom hjem med 94 point og blev 3.vinder på dagen.

Og søde Spotify var med igen. Og har igen hilst på en masse søde hunde

lørdag den 5. oktober 2013

Agility hos Sorø Hundevenner

I dag kørte Sandy og jeg til Sorø Hundevenner. Det var første gang at Sorø Hundevenner skulle afholde et officielt DKK agility stævne. Og det skal de have ros for. Det gik rigtig fint af et første gangs stævne..;o))
Vi lagde ud med et SP2 løb. Desværre river Sandy to pinde.. øv. Det var ellers godt løb
http://youtu.be/GPi6Z38p54s.

Næste løb var AG2 - den lille hund har så travlt, at hun "glemmer" at komme ned på feltet på A. Så jeg satte hende tilbage. Øv, det gider jeg bare ikke. Jeg havde ellers været på træningsbanen og synes hun forstod budskabet - men nej. Vi skal TRÆNE A nedgang. Ingen film.

Næste SP2 løb blev vi disket. Jeg var ellers overbevist da jeg kommer i mål, at vi er fejlfri. Det var et super godt løb. Men jeg får så af vide, at hun havde sprunget 2.sidste port over i slalom... Øv Øv.
Og når man så løber videre, så bliver man disket - men jeg kunne jo heller ikke bruge et løb med 5 fejl.

Dagens sidste løb er AG2  - Jubii... denne gang er hun fejlfri og vi får vores 2.pind i AG2..;o)) Og denne gang har hun feltet på A. Film - http://youtu.be/XF2xKjO8ErI
Jeg var dog lidt i tvivl om hun igen sprang for højt oppe, men Tommy råber til mig at det er OK.
Dejligt at slutte dagen med et fejlfrit løb. Nu havde Sandy jo også haft tre opvarmningsløb..;o))
Og søde lille Spotify var med til stævnet. Han opførte sig rigtig pænt, og fik leget med andre hunde, men han skældte også en del hunde ud. Ingen tvivl om, at han tænder på agility..;o)) Glæd dig Rikke.




fredag den 4. oktober 2013

Nyt fra hvalpene

I dag bliver hvalpene 9 uger. Smarty og Stanley er blevet modtaget godt i deres nye hjem, også af de andre firben i familierne..;o)) Super dejligt, at de stortrives i deres nye hjem-..;o))
 Lille søde Smarty
Dejlige Spotify bor jo stadig herhjemme. Han bliver hentet på tirsdag. Det bliver dejligt for Rikke og Spotify at de endelig skal have hinanden..;o)) 

Og skønne Stanley