søndag den 24. januar 2010

En beslutning er taget...og endnu en...

Jeg har haft en plan om at Soffy skulle have nogle hvalpe... og hvornår skulle det så være??? Ja, det skulle i hvert fald ikke være i 2009, da jeg jo havde meldt mig til landsholdet, altså måtte det jo så være næste gang hun gik i løbetid (09/10).... men Soffy lader vente på sig. Jeg havde jo forestillet mig, at når vi kom hjem fra Nordisk i Stockholm, så var det tid til løbetid, parring og hvalpe, så vi også kunne nå det meste af årets program og landsholdet i 2010. Men sådan hænger det ikke sammen. Soffy VIL ud og løbe agility i år. Altså har jeg taget (det var svært) en beslutning om at vente med hvalpene og lade Soffy få en fuld sæson i år 2010 (hun bliver så ikke parret når hun går i løbetid her til foråret) og melde hende igen til landsholdet og så få hvalpe næste gang hun går i løbetid....som forhåbentlig først bliver 10/11...;o)))

...men hvorfor sidder One nu her igen på siden...??? Jo, vi har også taget en anden beslutning og det er at vi vil trække et sidste kuld hvalpe på Wendy. Det var noget vi talte om omkring nytår. Hun er jo sund og rask, selv om hun ikke kommer ud og løber agility igen, så er hun en rigitg god hundemor ...;o)))..og de sidste to guldklumper viser at de er nogle fantastiske hvalpe med lige det sind vi godt kan lide, så derfor vælger vi One igen til Wendy.


Så nu venter vi kun på at Wendy går i løbetid, så vi kan få nogle små guldklumper igen..;o)) Det er nu 8 måneder siden at Wendy havde løbetid sidste gang, så vi kan inden for nær fremtid forvente at hun starter løbetid. Og hun må egentlig godt skynde sig lidt, så vi ikke når ind i vores sommerferie...;o)))..men vi glæder os rigtig meget til endnu et kuld hvalpe.


Så nu har Soffy fået sin vilje...;o)))...denne gang... så ingen hvalpe nu, men en hel sæson med agility og forhåbentlig også landsholdet. Men så næste gang hun går i løbetid, som så gerne skulle være i 2011, så skal hun på besøg hos One, som vi også vil bruge på Soffy.

søndag den 17. januar 2010

Stacy og Sidney

Emelie og Sidney har været på besøg hos Sofia og Stacy i Linköping


...og så selvfølgelig et familiebillede...;o))


Stacy er knap 6 måneder og Sidney er 21 måneder...smukke hunde.

onsdag den 13. januar 2010

Banevandring

Synes lige at dette billed skulle på bloggen... Fire danske små hundeløbere som venter på at komme på banen til vandring...;o)))...de ser godt nok noget seje ud i den flotte landsholdsdragt. Prøv at ligge mærke til de to danske super garvede profesionelle i midten, total afslappet, hvor Jesper og jeg er mere anspændte...;o))) En enkelt norsk nordkvinde fra Norge er lige kommet med i farten.
Tiden var lang for vovserne i Stockholm, så jeg synes lige at Soffy skulle ud og kigge lidt....og det synes den lille hund om. Og Lene fangede os med det samme i kameraet..;o)))

søndag den 3. januar 2010

Vallensbæk 2010

Lørdag tog vi til Vallensbæk, til årets første AG-stævne. Det var et klasse 3 stævne, for alle tre størrelser. Dejligt, at vi kunne være sammen med de store, det er jo normalt at de store løber om lørdagen og mellem og små om søndagen, men i denne weekend var alle klasse 3 sammen..;o)))
Soffy startede stævnet som første hund med spring klasse 3. Et super godt løb, men desværre var dommeren Lars Bang, ikke så flexibel, når nu jeg var så kreativ. Jeg havde nemlig lavet min egen afslutning, hvor jeg først fik Soffy uden om og så igennem, og det skulle have været først igennem og så uden om... øv øv - det blev en disk -
Det bedste der så kunne ske for en opdrætter var selvfølgelig at ens afkom kunne løbe med dagens certifikat i spring klassen... Shine Scanty blev Dansk Spring Champion...STORT TILLYKKE til Victioria og Scanty... vi er stolte af jer....;o)))
I Sverige har Scanty også opnået at få to certer i hopp klasse 3 og når nu de har fået tre certifikatet i DK, så er de nu også Svensk spring champion... KÆMPE TILLYKKE..;o)))
også tillykke fra søster SOFFY

I agility klassen startede Soffy før tegn fra mig, så hun blev sagt tilbage og hun fik fornøjelsen af 6 spring, så var det ud.... øv en lille bandit hun er..;o((

Dagen sluttede med en TFU bane og den var rigtig sjov. Kristine og Egon lagde ud og opnåede hele 22 forhindringer, det var så flot det de lavede...;o))) FILM

http://www.youtube.com/watch?v=bGEePS0BAwQ

Soffy var også en lille stjerne og fik hermed 23 forhindringer og vandt klassen... endelig kunne vi slutte dagens af med noget godt...;o)) FILM

http://www.youtube.com/watch?v=iFBrZg18ctQ

Søndag drog vi atter afsted til Vallensbæk og denne gang startede vi med AG klasse 3. Desværre fik vi en disk mere, da hun ikke fik taget et spring bagfra men forfra, det kan være svært med de spring. Men vi havde til gengældt nogle gode felter. Dagens sidste løb var spring klasse 3 og det gik over stok og sten og var super godt...

FILM http://www.youtube.com/watch?v=pDrTfwg8T9g

... desværre får jeg placeret mig forkert ved anden sidste forhindring og hun løber i tunnelen i stedet for det sidste spring... øv... årets første stævne sluttede med fire disk.

lørdag den 2. januar 2010

Opsumering af Soffy´s agility 2009



Da vi sluttede sæsonen i 2008, havde Soffy fået sin sidste pind i kl. 2, altså startede hun sit agility år 2009 i klasse 3 i både agility og spring. Allerede i februar havde jeg besluttet at melde Soffy til landsholdet til VM og NM.


Soffy og jeg var til rigtig mange stævner rundt omkring i DK og også i Sverige, der blev virkelig arbejdet på både felter og tyvstarter. Ind i mellem fik vi nogle certer som endte ud i, at vi blev Dansk Spring Champion og Dansk Agility Champion...og da vi var i Sverige i påsken fik Soffy også et svensk hopp-cert, og da hun så blev Dansk Spring Champion, blev hun samtidig Svensk Spring Champion...;o))) jeg er så stolt af den lille hund. Soffy havde også fået kvalificeret sig til DM, men det gik ikke så godt som sidste år.

Hendes placering til Årets hund var heller ikke som 2008...men men men....


...vi blev udtaget til landsholdet til NM 2009 og det var vi meget glade for. Vi kom dog ikke hjem med medalje, men med en kæmpe oplevelse og en del erfaring rigere....;o)))

Alt i alt har Soffy og jeg skulle lære hinanden at kende på rigtig mange klasse 3 løb, det har været en udfordring, som jeg synes vi er blevet mere og mere enige om hen ad vejen.

Året 2010 bliver forhåbentlig et år med et kuld hvalpe og endnu en plads på landsholdet...;o)))

torsdag den 31. december 2009

GODY NYTÅR



Kennel Såbys Shelties ønsker alle et godt nytår..;o))

Vi ses i 2010... til en masse agility og forhåbentlig hvalpebesøg

onsdag den 23. december 2009

GLÆDELIG JUL TIL ALLE



Kennel Såbys Shelties ønsker alle en Glædelig Jul samt et Godt Nytår

..og vi har fået så mange flotte julekort pr. mail og pr. post.

Dem vi har fået pr. mail af vores hvalpekøbere kan I se nedenfor...;o)))

...glædelig jul fra Scanty og familie ...fra Sidney, Emelie og Jens


...og vi nåede også at få julekort fra Síggy...vi tænker på dig...

..og fra Stacy, Zeke, Sofia og Alexander...



..og julekort fra Simpley, Susanne og Yatzi

tirsdag den 22. december 2009

Farvel til ShinySiggy


Shiny Siggy


Denne lille smukke sheltie hvalp kom til verden den 24. april 2008

Hun kom til at hedde ShinySiggy og var en lille glad hundehvalp.... og flyttede til Skovlunde hos Nina og Frank. Når vi var ude til stævner havde Nina og Frank altid Siggy med, det var altid dejligt at møde Siggy, for hun blev så glad når hun så og hørte os.

Nina glædede sig enormt til at løbe agility med ShinySiggy og den lille hund var meget glad for at lære....og var blevet rigtig dygtig til agility. Til foråret skulle Siggy og Nina have været ude på de store grønne baner og starte deres første agilitystævne....


...men sådan skulle det desværre ikke være... Vi har sagt farvel til Siggy i dag... 20 måneder. Siggy havde nyresvigt ....vi er så kede af det og føler med Nina og Frank. Vi har besluttet at tilbyde at give Nina en hvalp efter Soffy, når Soffy skal have hvalpe til foråret, så Ninas drøm stadig kan gå i opfyldelse.
Vi vil altid tænke på dig - ShinySiggy.

søndag den 20. december 2009

Hunde i sne

Dette smukke billed tog jeg i går, da jeg drog i skoven med vovserne.
Og så selvfølgelig et billed af smukke Wendy....
...og et billed af søde Soffy.


Og et bileld af begge mine hunde....;o)))

lørdag den 19. december 2009

Billeder fra NM 2009

Sissel Bagge har taget en masse gode billeder af os... Tak til Sissel


Fart på slalommen...Soffy stod godt fast på gulvtæppet.



Et super sikkert felt under træningen...;o))) Allan piskede frem og tilbage og legede dommer, så han havde travlt med alle de danske hunde der løb over bommen.


Endnu et sikkert felt under selve konkurrencen..



SØLV til mellemholdet.... TILLYKKE


SØLV til Peter og Tempo...TILLYKKE

BRONZE til Poul og Djinnii...TILLYKKE
GULD til Susanne og Unique...TILLYKKE

BRONZE til Lillian og Mille ....TILLYKKE
GULD til store hunde ....TILLYKKEUdmarch...med næsten ingen tilskuer...men vi var glade alligevel...;o))

mandag den 14. december 2009

Nordisk mesterskab 2009






Så blev bilen pakket, Allan kørte mig til Hedehusene kl. tidlig fredag morgen. Jeg skulle køre sammen med Tommy og Olsen. Vi skulle hente Birthe og Sammie i Helsingør. Da vi ventede på færgen, fik vi fornøjelsen af denne smukke solopgang..;o))





På turen til Stockholm, kørte vi lige et smut til Linköping og besøgte Stacy..;o))





Vi ankom til hotellet kl. ca 17, og der var der kommet mange danskere.





Da vi kom ud til hallen (lørdag) som er et kæmpe messecenter.... var der dyrlæge kontrol inden vi måtte komme ind i hallen. Der var utrolig mange udstillere og en masse boder, så vi fik da købt lidt.





Lørdag blev der afholdt international agility stævne. Vi lagde ud med spring kl. 3 og det var desværre ikke den bedste start, Soffy og jeg vi havde. Soffy,hun tyvstartede værre end hun har gjort meget længe...øv, og jeg fik ikke sat hende tilbage. Løbet var forvirrerende og noget panik agtigt, nok pga starten - så det blev en disk. Dagen var lllaaaannngggg.... det var ikke de hurtigste dommere der var på den dag. Lille klasse skulle slutte og vi var skulle have været til møde på hotellet kl. 1945, men det nåede vi ikke. SKK havde arrangeret middag for alle de nordiske deltagere, det var hyggeligt. Men vi sluttede med et agility løb, som jeg synes var godt... ingen tyvstart og nogle super gode felter, tror sørge den lille hund har forstået, hvad felter skal bruges til...;o)) Film af agility løbet AG kl. 3 - lørdag

http://www.youtube.com/watch?v=LCygL5_2wVM







Så blev det søndag ... jeg vågnede med små sommerfugle i maven, nu var dagen endelig kommet, som jeg havde glædet mig så meget til..;o)))Vi kørte ud til hallen og igen var der dyrlæge kontrol. Og vi fik også fornøjelsen af at træne lidt på forhindringerne, det var dejligt. Hvert land havde hver sit bord , som kan ses på billedet, med duge i vores farver fra flaget ..;o)))Vores danske supporter sad lige ved siden af, det var super dejligt...så var vi alle sammen samlet. Vores hold for små hunde, havde lavet en aftale om at vi ville gå en fælles banegennemgang, så man var sikker på at vi fik alle forhindringer med og at man ikke havde overset et spring, det ville være ærgerligt. Vi havde rækkefølge, Lillian/Mille, Hanne/Soffy, Jesper/Emsi og Susanne/Unique.


Vores første løb var spring - desværre får jeg ikke skubbet Soffy nok ud til muren, så vi får en vægring..øv...og så ser hun ikke hjulet, så endnu en vægring, men ellers et okay løb.




FILM - Nordisk Hold Spring






Jeg må også lige sige, at jeg havde lige et par store albatroser i maven, lige inden jeg skulle på banen, men Susanne tog sig pænt af dem, og jeg havde det faktisk super godt, til de to andre løb. Så noget godt er der kommet ud af mentaltræningen...;o))) lad os håbe det holder.




Vores første agility løb, blev desværre til en disk... jeg fik presset Soffy bag om et spring og nu skulle det altså tages forfra...øv, et super godt løb, med IGEN nogle fede felter, jeg var tilfreds med Soffy..... og ingen tyvstart..;o))




FILM Nordisk Hold Agility
http://www.youtube.com/watch?v=gnduZI9nZ2c Mellem løbene kunne vi sidde eller stå og kigge på når de andre løb. Man havde en rigtig god udsigt til banen. Jeg skal love for, at der var mange tilskuere, og der var meget larm, men larm på en god måde, da det jo var folk som heppede på os og glade hunde.


I år var det blevet vedtaget, at alle deltagerne måtte løbe det sidste løb, som gjaldt til den individuelle konkurrence. Og det var også et agilityløb. Soffy var en lille stjerne og løb fejlfrit.... det var super dejligt, at slutte weekenden af med et fejlfrit løb...;o)))



FILM Nordisk Individuelt Agility



http://www.youtube.com/watch?v=op2aW33CH6s



Og selvom Soffy og jeg ikke kom hjem med nogle medaljer, så har vi haft en fantastisk tur og oplevelse til Nordisk Mesterskab i Stockholm. Det var været stort, at kunne få lov at være en del af det Danske Agility Landshold. Vi har forhåbentlig rigtig mange mesterskaber foran os i mange år. Tak til alle for en super weekend og hyggeligt samvær, det har været kanon..;o)))



Jeg ved at vi skal træne videre, også på felterne og ud til en masse stævner i år 2010 og jeg glæder mig allerede.



STORT TILLYKKE TIL



STORT HOLD - som vandt GULD - Lis/Frøken, Sara/Simic, Peter/Tempo og Poul/Djinnii.



MELLEM HOLD - som vandt SØLV - Gitte/Zinnia, Natasha/Doobi, Tommy/Olsen og Dorthe/Djohs.



STOR INDIVIDUEL - SØLV Peter/Tempo - BRONCE Poul/Djinnii



LILLE INDIVIDUEL - GULD Susanne/Unique - BRONCE Lillian/Mille

Besøg hos Stacy

Turen til Stockholm fik et meget stort lyspunkt.. ;o)) vi lagde vejen forbi Linköping, hvor smukke Stacy bor. Sofia fik den gode idé, at når nu vi alligevel kørte på E4, så kunne vi da lige smutte forbi og sige hej, så det gjorde vi. Tak til Tommy og Birthe, som også synes det var en god idé.....;o))
Stacy kunne godt kende mig og blev super glad for at se mig... det er så dejligt, når hvalpene kan genkende sin opdrætter...;o))) Stacy er vokset fint og ligner Wendy rigtig meget. Sofia viste mig nogle af de ting som Stacy har lært på hvalpekurset, og hun er så dygtig..;o))
Og selvfølgelig skulle vi også have et billede af Soffy og Stacy sammen.

torsdag den 10. december 2009

Soffy klar til NM

Nu er Soffy også klar med sit fine dækken, så man kan se, at hun kommer fra Danmark..;o))

Hun har endnu ikke haft det i brug, andet end da det skulle prøves efter jeg havde syet det til hende, og så nu til fotografen ..;o))

tirsdag den 1. december 2009

TAK til alle vores sponsorere

Vi har været så super heldige, at finde nogle som vil sponsorere vores tur til Stockholm, Nordisk Mesterskab i Sverige....Vi vil gerne sige KÆMPE STORT TAK til HVALSØ HUNDEVENNER, HASSELGAARD TRÆNINGSCENTER, ALLAN´S AGILITY TELTE, SERGENTKLUBBENS FOND, GITTO´S HUNDEFODER....
...og KÆMPE TAK til PME for vores flotte dragter og jakker samt TAK til Olivers for fleecetrøje og polo-shirt og til sidst TAK til Baran for trykkene...;o))
Nu kan vi vist godt være bekendt at tage afsted.

Soffy klar til Nordisk Mesterskab i Stockholm

Soffy og jeg er klar til at tage afsted til Stockholm til Nordisk Mesterskab 2009.

Vi glæder os meget...;o)))