lørdag den 23. maj 2015

Sandy 3 uger henne

I dag er det tre uger siden Sandy blev parret første gang. Altså er der hele seks lange uger tilbage.
Jeg har ikke så meget af det der tålmodighed, når der ventes på hvalpe.
 Den uvished om, om de er drægtige eller ej og om det holder hele vejen er jeg ikke så god til. De skal bare parres og så føde.
Men Sandy har ændret adfærd, hun er mere stille herhjemme og hun er noget SÅ kælen.
Hun leger dog med Soffy ind imellem, men det er kun fordi Soffy insisterer på at de skal lege. Og det er Sandy som stopper først.
Hendes appetit fejler ikke noget. Tværtimod. Både mormor Wendy og mor Soffy havde spiseværring så jeg måtte lokke maden i dem. Men Sandy spiser glædeligt sin mad hver gang og vil faktisk også gerne have mere. Men jeg vil ikke sætte hende op i foder før jeg har fået konstateret at hun ER drægtig. Og det skal ske mandag den 01.juni kl. 0930 hvor hun skal scannes hos dyrlægen..;o))
Sandys humør når vi er på gaden er også stadig den samme. Hun elsker sine gåture i skoven og hun siger ikke nej til lidt lydighedstræning. Og fordi hun "kun" er halvvejs i næste weekende, skal hun til lydighedsprøve i HHV - klubben holder afslutning på sæsonen. Sandy skal op i LP2. 

1 kommentar:

Helle sagde ...

Ihhhh det bliver altså spændende den 1. juni :-D