søndag den 26. maj 2013

Sandys debut i Rally øvet i Næstved

Så blev det tid til, at Sandy fik smidt snoren og skulle debutere i Rally Øvet klasse. Det blev i Næstved hos Retriver klubben. Betina og Lonnie fra klubben var også dukket op - hyggeligt..;o))
Selve området var meget tæt og banen var lille. Men banetegningen så fin ud og jeg synes vores opvarmning gik godt. Sandy var på og synes det var dejligt, at vi endelig skulle arbejde. Selvom det regnede...;o(( fra vi kom til vi gik.
Nå, men i øvet skal man have mindst 80 point for at få en pind. Og vi lagde godt ud. Desværre får jeg lavet en øvelse forkert, som mindede lidt om en anden øvelse, som vi skulle lave lidt senere, og det gjorde at jeg blev total forvirret, da vi kommer til den rigtige øvelse. Og det kan man vist også godt se på filmen. Der er en mindre kunstpause. Og Sandy blev også forvirret over mig, og kunne så pludselig ikke lave en tysker. Og det skulle jeg så skældes ud for.. ;o))
Dommeren Trine, var sød at hjælpe mig videre på vej, så vi kommer i mål. Resultatet var 85 point ud af 100 mulige, så vi fik vores første pind i øvet klasse. Og sørme om vi ikke blev nr. 2 i klassen. (film) http://youtu.be/JBXKxrOX1ro

Ingen kommentarer: